Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Radiograf til planlægning af strålebehandling

Jobindhold 
Radiofysisk Laboratorium, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital søger en radiograf til en fast fuldtidsstilling med virkning fra 1. april 2018 eller efter aftale. 
 
I Radiofysisk Laboratorium på OUH, vil du indgå i vort nuværende team, der pt. består af 11 radiografer. I afsnittet er der også ansat teknikere, fysikere samt en sekretær, som du vil indgå i et tæt samarbejde med, i et godt fagligt og socialt funderet arbejdsmiljø. Humor, åbenhed og tolerance kendetegner vores samarbejde, i en ofte travl hverdag. Uddannelse af radiografstuderende prioriteres i afdelingen. Vi har desuden et tæt samarbejde med lægerne på Onkologisk Afdeling, samt med behandlingspersonalet i Strålebehandlingen, der udgøres af radiografer og sygeplejersker med speciale i stråleterapi.  
Du vil primært indgå i arbejdet omkring fiksering, CT-simulering, MR-scanning og dosisplanlægning af patienter til strålebehandling. 
 
Kvalifikationer 
Vi søger umiddelbart en radiograf med speciale i stråleterapi eller med den 1-årige efteruddannelse indenfor stråleterapi.  
Stillingen vil dog også kunne søges af en R-radiograf med MR-erfaring evt. i kombination med en halvtidsstilling. I givet fald vil dine arbejdsopgaver primært være fokuseret omkring MR-scanning af afdelingens kræftpatienter samt i MR-oplæring af afdelingens øvrige radiografer. 
Afdelingen er i færd med at installere en MR-accelerator og der er derfor et behov for at opkvalificere afdelingens MR-kompetencer. På sigt vil der evt. være mulighed for efteruddannelse mhp. at kunne varetage afdelingens øvrige radiograffunktioner (fiksering, CT-simulering og dosisplanlægning). 
 
Vi forventer
at du kan arbejde såvel mono- som tværfagligt 
at du udviser engagement og initiativ, både i det daglige og når der skal læres nyt 
at du har gode samarbejdsevner 
at du er omstillingsparat og deltager aktivt i udviklingen af specialet 
at din arbejdsstil er omhyggelig og ansvarsbevidst - blandet med positivitet, kreativitet og godt humør. 
 
Yderligere informationer 
Arbejdstiden er pt. 7.30 - 15.30 mandag - fredag, med 6 indlagte fridage på 16 uger. 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet. Lokal lønaftale i henhold til kompetenceprofiler forefindes. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheffysiker Knud Aage Werenberg på telefon 29 79 65 97 eller mail knud.aage.werenberg@rsyd.dk eller teamleder radiograf Lars Johnsen på telefon 29 21 90 71 eller mail lars.johnsen@rsyd.dk. 
 
Ansøgere, der ikke i forvejen er ansat i Region Syddanmark, har 3 måneders prøvetid ved ansættelse. 
 
Ansøgningsfrist: Fredag den 9. februar 2018. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. februar 2018. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her