Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Radiografer søges til Røntgen og Skanning Afsnit 4-5, Aarhus Universitetshospital.


Radiografer til faste stillinger søges til ansættelse pr. 1. januar 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.

Vi er et afsnit i hastig udvikling og i gang med at tilpasse os det stigende antal akutte og planlagte undersøgelser ift. de kliniske specialer, vi servicerer på Aarhus Universitetshospital.

Vi søger radiografer, der arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, og som har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur på afsnittet.

Vi er et afsnit, der tror på, at trivsel skaber vækst, og med baggrund i vores værdier – indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme tilbyder vi job med mange udviklingsmuligheder.

Afsnittet drifter følgende modaliteter: 3 CT-skanner, 3 DR-rum, 2 Gennemlysningsrum, 2 Interventionsrum, 4 UL-rum samt flere modaliteter på operation- og intensivafsnit. Desuden varetages de radiograffaglig opgaver ved Hjerte CT-scanneren på Hjertemedicinsk klinik.

Afsnittet varetager hovedsagligt radiologisk diagnostik og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra afdelingerne for Børn og Unge, Kvindesygdomme og Fødsler, Hjerte-/lunge-/karkirurgi, Urinvejs kirurgi, Nyremedicin, Hjertesygdomme, Afdelingen for Lungesygdomme og Infektionssygdomme.

Vagtstrukturen er i dag bygget op med et vagtrul på 24 uger, 2 holds skift og lidt varierende mødetider. Den almindelige arbejdstid vil på dagvagter være i tidsrummet kl. 7.30 – 16.00, aftenvagter/udvidet drift kl.15.00 – 22.30 og aftenvagt efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse kl. 16.00-07.55. I weekend desuden dagvagter i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00.

Stillingerne ønskes besat af radiografer der har

  • fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet
  • lyst til at deltage i højtspecialiserede tværfaglige teams
  • lyst til at være en del af et behandlende team
  • lyst til at tage ansvar for det gode samarbejde
  • gode kommunikative evner
  • et godt humør.

 Det vi godt kan lide ved vores arbejde, er
  • at vi har en travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag
  • at vi har et indholdsrigt arbejde med stor betydning for den enkelte patient
  • at vi har et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen
  • at vi har et speciale i konstant udvikling
  • at vi har dedikerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • at vi deltager i uddannelse af studerende.

Røntgen og Skanning er fordelt på otte afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby og fordelt i en Nord-, Øst- og en Sydlig del. Røntgen og Skanning har i alt ca. 350 ansatte, hvoraf 175 er radiografer eller røntgen-sygeplejersker. Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året.

Vores vision er at tilhøre eliten inden for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå, som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.

Vi har et veltilrettelagt og individuelt introduktions-/oplæringsprogram.

Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsradiograf Bente Nikolajsen bentniko@rm.dk eller
Tillidsrepræsentant for radiografer/sygeplejersker Egon Møller egonmoel@rm.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.

Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2020. Samtaler afholdes i uge 44.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.