Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

RECEPTIONIST TIL Montra Odder Parkhotel

Da en af vores nuværende receptionister skal på barsel søger vi hendes afløser. Er du ambitiøs, målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål og elsker at være hotellets knudepunkt? Så tror vi på, at du er vores nye receptionist.

Du bliver en del af et receptionsteam hvor ansvar, humor og ikke mindst professionalisme er tre vigtige faktorer. Der vil blive stillet store krav til din indsats, og du vil få en travl hverdag med mange forskellige opgaver i en uformel organisation med korte beslutningsveje og stor indflydelse. Til gengæld tilbyder vi et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, hvor du vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder en selvstændig stilling, hvor du sammen med dine kollegaer forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes.

Stillingsbeskrivelse: 

  • Ind- og udcheckning af hotellets gæster
  • Daglige rutiner samt kasseafstemning
  • Reservation af individuelle gæster, selskaber og konferencer
  • Udarbejdelse af tilbud og bekræftelser
  • Telefonbetjening af alle indgående samtaler på hotellet
  • Besvarelse af e-mail samt beskeder på online kanaler
  • Servicering af vores gæster
  • Ansvarlig for oplæring af nye kollegaer
  • Optimering af arbejdsrutiner og arbejdsgang i receptionen

Profil:

  • Du er faglært receptionist eller har solid erfaring med arbejdet i en hotelreception
  • Du er en god sælger, og er god til at sætte dig ind i gæsternes behov og ønsker
  • Du har en sjette sans for god service og handler hurtigt, når situationen kræver det
  • Du er fyldt med energi, og dit gode humør smitter af på vores gæster og alle dem, du arbejder sammen med
  • Du er vant til at gå foran og inspirere dine kollegaer til at yde deres bedste
  • Velformuleret på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtlig
  • Fleksibel og kan indgå i en vagtplan med aften- og weekendvagter
  • Du har flair for IT og kendskab til Spectra samt Office pakken

Ansøgning:

Der er tale om en fuldtidsstilling hvor der både er dag- og aftenvagter, samt weekendvagt ca. hver 2. uge. Der kan være mulighed for fastansættelse efter endt barselsvikariat.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte hotelchef Lene Jensen på tlf. 86544744 eller mail lj@ophotel.dk

Send din ansøgning og dit CV med billede senest 15. februar 2020 til lj@ophotel.dk mrk. ”Receptionist”. Vi indkalder til samtale løbende og tager annoncen af nettet , hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.