Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Recovery-mentor til ambulant psykiatri

Recovery-mentor søges til Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro



Har du personlige erfaringer med psykisk sygdom og recovery, og har du lyst at hjælpe andre i samme situation, så kan du blive en af vores nye recovery-mentorer.

Vi har tre F-ACT- teams og søger en mentor på 20 timer til hvert af disse teams.

F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment) er en metode, der tilbyder langvarig psykiatrisk behandling til borgere med alvorlige psykiatriske lidelser. Behandlingen tilbydes, der hvor patienten befinder sig, og ydes derfor både i nærmiljøet, på sengeafsnit og i ambulatoriet.

Tilgangen bygger på recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed og tilstræber inklusion i lokalsamfundet.

Hvert FACT team består af en tværfaglig gruppe på ca. 11 behandlere og en recovery-mentor.

Ambulatoriet er en del af Huset for Psykisk Sundhed, som er et samarbejdsprojekt med Københavns kommune. Projektet har fokus på netværksmøder, fælles ledelse og inddragelse af lokalsamfundet.

Da vi for nylig er overgået til at arbejde efter F-ACT modellen, er der planlagt en række temadage og teamcoaching i løbet af året for at sikre en god implementering.

Om stillingen
Som recovery-mentor vil du på baggrund af dine egne erfaringer med psykisk sygdom og behandling, kunne bidrage til behandlingen af vores patienter på en helt særlig måde. Når patienterne møder et menneske, som selv har været syg, kan det styrke patientens tro på fremtiden. Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i recovery-tankegangen med fokus på patientens drømme, håb og muligheder for et godt hverdagsliv.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Individuelle samtaler med patienter og evt. pårørende

  • Deltage i og tilbyde gruppeforløb for patienter

  • Tilbyde patienten følgeskab fra indlagt til ambulant, besøg på bosteder eller ved deltagelse i aktiviteter i patientens nærmiljø



Om dig

Du har eller har haft en psykisk sygdom, og har været i psykiatrisk behandling og evt. også været indlagt. Derudover er der ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men derimod om relevante personlige kompetencer.

Vi forventer, at du:

  • kan og vil inddrage dine egne levede erfaringer med psykisk sygdom og recovery

  • kan indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer

  • har en anerkendende og imødekommende tilgang til andre mennesker, og kan møde patienterne i øjenhøjde

  • kan skabe og fastholde gode og ligeværdige relationer

  • kan tage initiativ til og facilitere gruppeforløb

  • kan støtte patienterne i deres recovery-proces

  • kan være rollemodel for patienterne og indgyde dem håb om, at man kan komme sig fra psykisk sygdom



Har du lyst til at være en del af ovenstående så send os en ansøgning eller ring for at høre nærmere. Du kan kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Vejstrup på 22101197.



Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 20 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist den 25. april kl. 12.00.

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler den 14+15 maj 2018.

Tiltrædelsesdato 1. juni 2018 eller snarest derefter.



Psykiatrisk Center København

Som Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro er en del af, er Danmarks største psykiatriske center, og er fagligt spændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. På 14 matrikler.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk

Og på Region Hovedstadens Psykiatris onboarding site

https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx





Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her