Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

RED Safehouse I på Sjælland søger 1 socialrådgiver 37 timer ugentligt.

Om RED

RED Safehouse er et landsdækkende Safehouse for unge der flygter fra æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. RED Safehouse er organisatorisk forankret i RED Center mod æresrelaterede konflikter, som omfatter RED Rådgivning og to Safehouses - et i Jylland og et på Sjælland. Vi er i alt i ca. 50 ansatte fordelt på forskellige fysiske adresser.

RED Safehouse på Sjælland er et botilbud, der drives efter servicelovens §§ 66, 109 og 110, for unge i alderen 16-30 år, der flygter fra æresrelaterede konflikter, vold og negativ social kontrol. Tilbuddet har 23 akutpladser. Til botilbuddet er der knyttet 16 overgangsboliger, der også kan rumme unge over 30 år. Botilbuddet og de 16 overgangsboliger ligger på hemmelige adresser.

 

Om stillingen

RED Safehouse Sjælland har eksisteret i 16 år. Der er udviklet et bæredygtigt koncept, der udover stor sikkerhed tilbyder et ret unikt og helhedsorienteret tværfagligt tilbud, som giver sikkerhed og tryghed og som udvikler de unges selvstændighed, autonomi og agens, i en ramme af høj faglighed, professionalisme og omsorg.

Socialrådgiveren kommer til at indgå i et kollegaskab med socialrådgivere og med pædagoger. Hovedopgaverne vil være:

  • At bistå med akut krisehjælp
  • At lave sikkerheds- og risikovurderinger ud fra de metoder RED Center anvender
  • At indgå i et tværfagligt samarbejde om at genskabe beboernes selvværd
  • At være tovholder på den socialfaglige indsats, ved f.eks. at være brobygger og bindeled mellem den unge og myndighederne
  • At hjælpe beboeren med at få styr på en, til tider, kaotisk fase i deres liv
  • Indgå i kontaktpersonteam omkring de unge sammen med en pædagog

Hvad ønsker vi af dig

  • At du er en erfaren socialrådgiver med min. 3 års erfaring med myndighedsopgaver
  • Du har en bred og solid socialfaglig viden, med et godt kendskab til lovgivningen og gerne med erfaring med målgruppen
  • Du brænder for at arbejde med denne særlige målgruppe
  • Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, men også arbejde selvstændig
  • Du kan arbejde motiverende, er empatisk og kan møde de unge åbent og respektfuldt
  • Du er udadvendt, imødekommende, omsorgsfuld og rummelig
  • Har en anerkende tilgang, samtidig med, at du kan sætte krav og være fastholdende og motiverende
  • Gerne kulturel viden, forståelse og indlevelsesevne
  • Ved behov være villig til og kan indgå i det pædagogiske arbejde i huset

Vi kan tilbyde

  • En mulighed for at være med til at videreudvikle et unikt tilbud for unge, som oplever æresrelaterede konflikter
  • Grundig faglig oplæring om problematikkerne og i de nødvendige rutiner på RED Safehouse
  • Et udviklende job i et botilbud, hvor du kommer til at arbejde sammen med pædagogiske medarbejdere, faste nattevagter og andre socialrådgivere
  • Et job hvor din indsats er med til at gøre en forskel for beboernes fremtid.

Generelt

Den ugentlige arbejdstid for stillingen er 37 timer ugentligt. Timerne ligger primært i dagtimerne, men rådgiverne har hver en lang vagt en gang ugentligt fra 11-21.

Du vil blive indplaceret på en kommunal overenskomst, idet RED Center mod æresrelaterede konflikter har en kommunal samarbejdsaftale.

Vi ønsker tiltrædelse senest 1.6.2021.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle uanset alder, køn. Religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgningen

Send en ansøgning pr mail til  job.safehouse1@red-center.dk

Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt evt. referencer.

Ansøgningsfrist 15.4. Samtaler forventes afholdt i uge 17

Spørgsmål til stillingen rettes til Direktør Anita Johnson, tlf.50403985

Læs mere om os på www.red-center.dk

 

 

 

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.