Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden arbejder målrettet på at forbedre den skriftlige information, som vores patienter og pårørende får i elektroniske indkaldelser, på papir og på hjemmesiden. Arbejdet med at udvikle god patientinformation foregår i en regional redaktion, som sidder på Regionsgården i Hillerød.

Vi søger 2 redaktører, som har lyst til at være i et spændende og meningsfuldt projekt, der skal bidrage til at gøre det lettere og tryggere at være patient på Region Hovedstadens hospitaler.

Stillingerne er på 32 timer og er tidsbegrænset til den 31/12-2021.

Arbejdsopgaver
I samarbejde med de øvrige kommunikationskonsulenter kommer du til at:

  • skrive og bearbejde patientrettede tekster
  • redigere og samle fraser til sammenhængende, patientrettede tekster
  • samarbejde med sundhedsfaglige om indhold
  • læse korrektur
  • migrere tekster fra ét it-system til et andet, da vi får nyt publiceringssystem i maj.
Kvalifikationer
Vi søger kandidater, der kan skrive, redigere og bearbejde sundhedsfaglige tekster, fx sprogpsykologer, retorikere eller cand.comm.’er.

Vi har brug for selvstændige og effektive hænder, og du skal kunne bevare overblikket og være systematisk med sans for detaljer og korrekt grammatik. Du må gerne være nyuddannet.

Vi forventer, at du:

  • er 100 % perfekt til skriftlig dansk
  • kender til faglig formidling
  • har stærke samarbejdsevner
  • tænker i løsninger og har en konstruktiv tilgang.
  • er klar på også mere rutinepræget rugbrødsarbejde, som vi får en del af ved overgangen til et nyt IT-system hen over sommeren.
Vi tilbyder:

  • Erfaring med at løse kommunikationsopgaver i en stor organisation.
  • Engagerede kolleger, som arbejder intenst med formidling, og som giver dig faglig sparring hele vejen.
  • God mulighed for at bruge din faglighed.
Yderligere oplysninger
Din daglige arbejdsplads er på Regionsgården på Kongens Vænge 2 i Hillerød. Der går offentlig transport direkte til Regionsgården, og der er mulighed for at benytte sig af en fælles kørselsordning.

Stillingerne er på 32 timer. Løn i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker stillingerne besat fra 1. juni 2021. Ansøgningsfristen er den 9. april 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at ringe til teamkoordinator Tina Linder Thomsen på telefon 30 50 66 02.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.