Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden fortsætter sin udvikling og styrkelse af indkøbsområdet og søger flere engagerede Strategiske Indkøbere der vil gøre en forskel for Danmarks største sundhedsvæsen

Hvis du finder det interessant at bidrage til Danmarks største sundhedsvæsen og hvis du brænder for at gøre en forskel for vores patienter gennem et strategisk og stærkt kommercielt indkøb af udstyr og varer til laboratorier og kliniske afdelinger på vores hospitaler, så har vi en spændende udfordring til dig her!

Som led i vores nye innovative indkøbsstrategi, hvor Region Hovedstaden styrker og løfter offentlige indkøb til et nyt niveau til gavn for vores patienter, søger Koncernindkøb flere dygtige og engagerede Strategiske Indkøbskonsulenter.

Du vil få ansvaret for en eller flere indkøbskategorier og være med til at udvikle disse i samarbejde med forretningen og øvrige kolleger i Koncernindkøb. Koncernindkøb dækker alle Region Hovedstadens indkøbskategorier lige fra hospitalsspecifikke produkter, Facility Management, Medicoteknisk udstyr og meget mere.

Stillingerne er med tiltrædelse pr. 01.02.2021 eller snarest muligt.

Om stillingen
Som vores nye kollega bliver du Strategisk Indkøber for laboratorieudstyr og varer eller for kliniske varer, i en stor, spændende organisation, og du vil være med til at udvikle det strategiske fundament i kategorien i tæt samarbejde med forretningen.

Du bliver del af et hold med dygtige og engagerede kollegaer i Koncernindkøb, som er en af Danmarks største og mest professionelle indkøbsafdelinger i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter kompetenceudvikling hos den enkelte højt.

Kategoristyring
Vores indkøbsstrategi indeholder kategorispecifikt tæt samarbejde med forretningen. Indkøbet i den enkelte kategori skal drives med afsæt i hvad der giver mest mulig sundhed for pengene og eventuelt at indtænke innovative tiltag i samarbejde med forretningen og private aktører samt at drive godt købmandskab alt sammen til gavn for vores patienter.

Du vil få en udfordrende, alsidig og til tider hektisk hverdag, hvor du får ansvaret for dine egne kategorier indenfor varer, kapitalvarer eller tjenesteydelser. Du kommer til at afdække markedet og konkurrencesituationen, udarbejde indkøbsstrategi, indgå kontrakter samt understøtte den efterfølgende implementering i samarbejde med dine kolleger. Det bliver dit ansvar, at den valgte strategi understøtter forretningen og vores indkøbspolitik.

Interessenter
Du vil få en meget stor kontaktflade – både internt i regionen og med samarbejdspartnere i de andre fire regioner samt eksternt med regionens leverandører.

Du skal i samarbejde med fagspecialister, brugerrepræsentanter og projektmedarbejdere fra regionens hospitaler og virksomheder sikre, at dine udbud og kontrakter lever op til brugernes ønsker og krav. Du skal derfor have pondus og kunne drive kategoristyregrupper og arbejdsgrupper.

Du vil referere til en af to Udbudschefer i Koncernindkøb.

Om dig
Vi søger strategiske indkøbskonsulenter, der har fokus på de strategiske og kommercielle aspekter ved indkøb, og tør tænke ud af boksen i forhold til at levere værdi til forretningen.

Vi tænker, at du har nogle års praktisk erfaring med salg, indkøb, eller erfaring med arbejde i laboratorie, klinisk, sundhedssektoren eller rådgivningsområdet, hvor du har opnået en stærk kommerciel indsigt. Din teoretiske baggrund kan fx være videregående teknisk, økonomisk eller juridisk som fx cand. merc, ingeniør eller tilsvarende.

Du behøver ikke at have erfaring med EU-udbud, da vi er indstillet på at uddanne kvalificerede kandidater.

Det er vigtigt, at:

  • du ser de kommercielle muligheder for at bidrage til direkte indkøbsbesparelser og formår at omsætte din forretningsmæssige indsigt i realiserbare gevinster for den samlede værdi- og forsyningskæde.
  • du er proaktiv og selvkørende, arbejder struktureret, kan gå forrest og drive indkøbsprojekterne og du følger dine opgaver helt til dørs med dokumentation af dine resultater.
  • du som kommunikator, er god til at formulere og formidle kernen i sagen til forskellige faggrupper og samarbejdspartnere - både mundtligt og skriftligt.
  • du er hjemmevant med IT-systemer og er god til at tilegne dig anvendelsen af nye.
  • du er ansvarsfuld, udadvendt og har et godt humør. Du er fleksibel og du motiveres af at skabe optimale løsninger og gode resultater i samarbejde med andre.
  • du er god til at håndtere flere samtidige projekter hvor der både er interne og eksterne aktører.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en af Danmarks førende og største indkøbsafdelinger med et indkøbsbudget på ca. 12 mia. kr. og ca. 63 andre dygtige indkøbskollegaer, som arbejder dedikeret med kategoristrategi, udbud, indkøb, analyser, contract management og andre indkøbsrelaterede opgaver.

Du vil fra starten blive tilknyttet Region Hovedstadens Indkøbsakademi, der sikrer at du hurtigt bliver uddannet i vores tilgang til kategoristyring og strategi samt sikre at du er uddannet i udbudsprocessen og vores IT-systemer. Indkøbsakademiet er et flerårigt uddannelsesforløb hvor vi løbende uddanner og træner dig og dine kollegaer i Koncernindkøb. Du får ligeledes tilknyttet en mentor, som sikrer, at du hurtigt kommer til at lære og kende vores værktøjer, processer og organisationen.

Du får en fleksibel arbejdstid og muligheder for at videreudvikle dig. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

Koncernindkøb tilbyder dig et indflydelsesrigt og meget selvstændigt job i et stærkt fagligt miljø præget af motiverede kolleger med en udpræget holdånd. Vi er en afdeling, som drives af og trives i godt humør, godt kollegaskab samt en stærk ansvarsfølelse for vores kategori, projekter og udbud. Du vil indgå i et fagligt miljø, hvor vidensdeling og sparring imellem kolleger er en integreret naturlig del af hverdagen.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Arbejdsstedet er Regionsgården (Koncernindkøb) i Hillerød.

Øvrige løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.


Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos:

Udbudschef Mia Søderberg
Mobil: +45 21305969
Mail: mia.soederberg@regionh.dk

Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist mandag d. 17. januar 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, men primært i uge 3. Eventuelle 2. samtaler forventes afholdt løbende, men primært i uge 4.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.