Regional Manager (Wood & Interior)

Hvad er det for en stilling?

Drømmer du om at tage din karriere til "next level"? Har du ambitioner om at udvikle dig og skabe en stejl karriere? I Hilti ved vi, at virksomhedens succes på lang sigt afhænger af vores medarbejdere. Derfor giver vi vores medarbejdere mulighed for at vokse og udvikle sig i virksomheden.

Vi søger en Regional Manager der har ambitioner, stærke ledelseskompetencer og vindermentalitet. Du formår at inspirere, udvikle og motivere sælgere til at opnå succes. Du er stærk i planlægning og opfølgning. Du er benhård i din prioritering og du formår at bevare det strategiske overblik i uvante situationer.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 30.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Som Regional Sales Manager driver og udvikler du et salgsteam og Hiltis engagement med Tømrer kunder på Sjælland. Du sætter retningen for teamet, analyserer markedet og lægger strategien for teamets kundeportefølje - naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategi, budget og mål.

Du skaber tiltag der bidrager positivt til Hiltis top- og bundlinje og formår at skabe stærke relationer internt i Hiltis værdikæde, der kan have positiv indflydelse på teamets resultater. Derudover skal du planlægge udviklingssamtaler med medarbejderne, afholde regionsmøder for teamet og deltage i interne ledelsesmøder. En stor del af jobbet er samkørsler, hvor du 2-3 gange ugentligt sammen med Account Manager(s) fra teamet besøger og udvikler kunder, og samtidig coacher og giver feedback til pågældende kollega.

Hvis du leverer stærke resultater, så giver vi dig alle muligheder for at udvikle dine ledelseskompetencer og bygge en karriere i en global virksomhed med stærke værdier og rig mulighed for at tilegne erfaring på tværs af funktioner i værdikæden.

Hvad tilbyder vi?

De første tre måneder af din ansættelse vil du indgå i et detaljeret introduktionsprogram, hvor du vil få al den viden du behøver for at få succes i jobbet. Du vil yderligere blive tildelt en ”buddy” – en erfaren salgschef, som hjælper i din introduktion.

I Hilti vil du få et job i en professionelt styret salgsorganisation, hvor vi sætter ambitiøse mål, hjælper hinanden og prioriterer teamwork. Sammen sætter vi mål for din faglige og personlige udvikling, så vi kan skabe solide resultater. Som en del af det velplanlagte introduktionsprogram skal du til vores Nordeuropæiske træningscenter i Manchester, hvor du vil få enestående træning i produkter og salgsteknikker og -modeller.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Når det gælder vores ledelsesstil, har vi en ”åben dør”-politik og holder regelmæssige udviklingssamtaler for at følge op på mål og uddannelse. Mange af vores medarbejdere bliver længe hos Hilti. Vi opmuntrer også vores medarbejdere til at søge videre i virksomheden og støtter dem i deres løbende uddannelse og udvikling. 80 % af lederstillingerne hos Hilti besættes gennem intern rekruttering.

Kvalifikationer

  • Erfaring med ledelse, gerne salgsledelse
  • 3+ års erfaring i salg, marketing, eller anden kommerciel baggrund
  • Du har en kandidatgrad inden for marketing, økonomi, ingeniør eller lignende.
  • Du har erfaring med og interesse for coaching og udvikling af teammedlemmer og dig selv.
  • Du er dygtig i verbal og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk, på såvel individniveau som i gruppe-sammenhænge.
  • Du formår at tilegne dig viden om markedsforhold, og kan ud fra dette sætte en klar retning, som du evner at implementere

  • Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.