Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Regnskabsførende kordegn søges til Alderslyst kirke, Silkeborg

Alderslyst Menighedsråd søger en regnskabsførende kordegn pr. 1.4.2020 eller snarest derefter.

Stillingen er en stilling på 30 t/uge.

Kordegnene varetager følgende opgaver:

  • Regnskab og løn for Alderslyst og 2 mindre kirker.
  • Sekretæropgaver for Alderslyst menighedsråd.
  • Sekretærfunktioner for præster.
  • Personregistrering.
  • Betjening af kirkekontor.
  • Liturgisk kirketjeneste

Ansættelsesvilkår

Fast fridag.

Vi ser frem til at få en ny medarbejder, som er velfunderet i regnskabsføring, gerne med kendskab til kirkeregnskab, er selvstændig og imødekommende, og en person, som er interesseret i at deltage i det kirkelige liv og arbejde og lejlighedsvis afløse ved liturgisk kirketjeneste.

Vi sætter pris på en medarbejder, der tager ansvar, også for det daglige arbejdsmiljø.

Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen.

"Ansatte, der skal varetage opgaven med personregistrering eller som led i deres ansættelse skal have adgang til ministerialbogen, skal forud for at funktionen kan varetages have bestået uddannelse i personregistrering".

Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemænde-nes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende proto- kollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er tre måneders prøvetid.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 232.519,65 kr. – 308.088,63 kr. (nutidskroner) med fikspunkt på 244.146,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 659,74 kr. (nutidskroner). Pension på 18%. Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt. Ved møder udenfor aftalt arbejdstid gives aftentillæg efter reglerne.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Om Alderslyst sogn

Der er i sognet 11.276 indbyggere, hvoraf 7.911 medlemmer af folkekirken.

Sognet betjenes af 3 præster, og øvrige ansatte er to kordegne, to kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder, to organister, en kirkegårdsleder og 13 kirkegårdsmedarbejdere.

Alderslyst er et stort bysogn med mange aktiviteter. Se nærmere på www.alderslystkirke.dk.

Vi tilbyder en levende arbejdsplads med stor frihed, godt samarbejde på tværs af alle faggrupper og med arbejdsgiver.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Doris Birch Friis, tlf 2946 0456 eller dbfriis.alderslyst@gmail.com.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes i mail til 8019fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest søndag den 16. februar 2020 kl. 12.

Ansættelsessamtaler afholdes 25. og 26. februar fra kl. 14-17.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.