Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Regnskabsfunderet Chefkonsulent/specialkonsulent til Gældsstyrelsens økonomikontor i Middelfart

Vil du arbejde med økonomi og har du en stærk regnskabsmæssig ballast? Er du løsningsorienteret og motiveret af at skabe fremdrift? Så søg denne stilling og bliv vores nye kollega i kontoret for Økonomi.

Gældsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen og har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning. Vi søger en regnskabsfunderet økonom, som skal bidrage til økonomiopfølgning, controller-opgaver og udarbejdelse af kvartals- og årsregnskab.

Du sikrer leverancer af høj kvalitet

Du får en central rolle i at bidrage til kerneopgaverne i kontoret for Økonomi. Du kommer til at arbejde med opgaver af forskellig karakter herunder:

• Budgetopfølgning på indtægtskonti på finansloven, herunder kvalificering af prognoser på baggrund af Gældsstyrelens inddrivelsesaktiviteter.

• Bidrage til kvartalsregnskab, årsregnskab og årsrapportering til Skatteministeriets departement.

• Bidrage til opfølgning på månedlige afstemninger.

• Bidrage til opdatering af regnskabsinstruks.

• Sikre koordination og styring af sager til Skatteministeriets departement, herunder spørgsmål fra Folketinget, bidrag til finansloven og afgivelse af høringssvar på bl.a. lovændringer

• Diverse ad-hoc opgaver.



Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade med kolleger i Gældsstyrelsen samt specialiserede faglige eksperter inden for både Gældsstyrelsen og andre styrelser i Skatteforvaltningen.

Du har flair for tal, formidling og processer

Du har en økonomisk, administrativ eller anden relevant uddannelse. Kendskab til statslig økonomi- og resultatstyring samt budget og regnskab er en fordel. Det er væsentligt for os, at du:

• Trives i en organisation, hvor der hele tiden er forandringer i opgaverne.

• Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til korte deadlines og skiftende agendaer

• Har den grundighed, der er nødvendig for at sikre leverancer af høj kvalitet.

• Har gode samarbejdsevner, er relationsskabende med en konstruktiv tone og tilgang.

• Er faglig ambitiøs.

• Formulerer dig på dansk i et enkelt og præcist sprog.



Vi lægger stor vægt på, at du matcher DNA’et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder i teams, og du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen.

Kontor for Økonomi – din nye arbejdsplads

Du bliver en del af kontoret for Økonomi, som er en del af Stabsenheden i Gældsstyrelsen. Vi har til huse i Middelfart, hvor Gældsstyrelsen har sit administrative hovedsæde. Stabsenheden varetager en bred portefølje af opgaver udover økonomi, herunder blandt andet HR, jura og regnskab. Du vil referere til kontorchefen for Økonomi. Økonomiteamet består af 8 medarbejdere.

Ansøgning og yderligere oplysninger?

Ønsker du at vide mere om stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Strunge på 7237 1134.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest den 20. september 2020 via linket ”søg stillingen”.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og 40. Der vil være tiltrædelse pr. 1. december, eller tidligere.

Der kan indgå en person- og logisk test som en del af ansættelsesprocessen.

Forud for ansættelse indhenter vi restanceoplysninger og straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Afhængig af erfaring og kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.

Gældsstyrelsen – din nye arbejdsplads

’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vil du vide mere om Gældsstyrelsen, så se vores værdifilm: https://vimeo.com/275053175

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.