Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Regnskabsmedarbejder (kordegn)

Regnskabsmedarbejder

En stilling som kordegn (regnskabsmedarbejder) ved Sankt Andreas Kirke, Sankt Andreas Sogn i Randers er ledig pr. 1 /3 2018 eller snarest muligt.

Stillingen er på 12 timer pr. uge i gennemsnit.

 

Kordegnen skal varetage følgende opgaver:

  • Regnskabsopgaver jfr. Protokollat for kordegne § 1, stk. 2, punkt 6 samt stk. 3.

 

Sankt Andreas Sogn har 5.800 indbyggere, der er otte ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved mange aktiviteter og et stort diakonalt arbejde.

 

Vi forventer, at du:

  • Er omhyggelig og får opgaverne løst inden deadline.
  • Har erfaring med regnskabsføreropgaver i folkekirken.
  • Har gennemført uddannelsen i:
  • a) Regnskabsfører for de kirkelige kasser og
  • b) Prisfastsættelse og moms af kirkens ydelser.

 

Der er pligt til at gøre tjeneste for andre ansættelsesmyndigheder i Lem Sogn i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Sankt Andreas Sogns Menighedsråd beliggende Hadsundvej 81, 8930 Randers.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 263.394,49 kr. – 325.777,81 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 277.257,80 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

Løn samt evt. rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er fikspunktet med 89.921,45 kr. årligt ved ansættelse på 12 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Ole Michael Strange på telefonnummer 86 43 29 02 (tirsdag – fredag) / mail til 9078@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9078fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22/2 2018 kl. 12:00. Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted ultimo februar 2018.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest med fornyelse.

Ansættelse vil ske med tre måneders prøvetid.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her