Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Regnskabsmedarbejder til Det Fælles Regnskabskontor i Silkeborg Provsti.

En stilling som regnskabsmedarbejder ved Det Fælles Regnskabskontor i Silkeborg Provsti er ledig pr. 1. marts 2021. Arbejdssted: Rådhusgade 2B, 2. TV, 8600 Silkeborg.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Det Fælles Regnskabskontor har lokaler sammen med Silkeborg Provsti og understøtter og udfører opgaver inden for økonomi og regnskab for et antal menighedsråd i provstiet, bl.a. løn, regnskab, bogføring, budget og rådgivning på området.

Din profil

  • Regnskabsuddannet med erfaring, f.eks. som kordegn eller revisorassistent fra offentlig eller privat viksomhed
  • Erfaring med lønbehandling
  • Godt kendskab til IT
  • Omhyggelig og struktureret
  • Selvstændig og serviceminded i forhold til menighedsråd, ansatte og præster
  • God til at formuleres sig i skrift og tale og dygtig til at formidle talmateriale
  • Går til opgaverne med engagement og godt humør og beder om hjælp, når der er brug for det 

Vi tilbyder

  • Varierede opgaver og fleksible arbejdstider, som vi aftaler nærmere.
  • Kontorfællesskab med 2 regnskabskolleger samt kolleger i Silkeborg Provsti, som har et godt socialt sammenhold, en varm og positiv omgangstone, hvor der er højt til loftet og hvor vi hjælper hinanden. 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang fra en lignende stilling inden for folkekirken. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Bestyrelsen forventer at søge dispensation for uddannelseskravet for kordegne.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 289.193,00 kr. – 383.181,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet (minimumsløn) er 303.654,00 kr. (nutidskroner). Der er herudover rådighedsforpligtelse til stillingen og rådighedstillægget udgør årligt  34.310,64 kr. (nutidskroner) som tillægges årslønnen. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet, her Det Fælles Regnskabskontor, og Danmarks Kordegneforening.

 

Regnskabsmedarbejderen ansættes af bestyrelsen for Det fælles Regnskabskontor.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Niels-Erik Sørensen, telefonnummer: 21402247.

Bestyrelsen skal oplyse at der vil blive indhentet referencer samt straffeattest.

Ansøgningen og CV med relevante bilag sendes til: 8018fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være bestyrelsen for Det fælles regnskabskontor i Silkeborg Provsti i hænde senest den 22.1.2021 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 4. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.