Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rehabiliterings- og udviklingskonsulent til udvikling af Plustid til ældre borgere i Assens Kommune

Vil du være med til at skærpe fokus på rehabilitering, brobygning til aktivitetstilbud og uddannelse? Er du fagligt stærk på rehabilitering af ældre borgere, og tør du udfordre og bryde med kendte arbejdsgange? Og kan du skabe motiverende undervisning, som understøtter vores klare værdi om et værdigt ældreliv? Så er det dig, vi vil have med på holdet!

I Assens Kommune målsætter vi, at vores ældre borgere har en høj livskvalitet med nem adgang til fællesskaber og aktiviteter. Det tydeliggøres i Byrådets Vision 2030 samt vores Værdighedspolitik, Sundhedspolitik og Politik for Aktivt Medborgerskab.

Byrådet har med den seneste budgetaftale afsat midler til udvikling af flere aktive fællesskaber i samspil med frivillige og foreninger. En af disse er udviklingen af PlusTid, som skal sigte mod øget rehabilitering og brobygning til aktivitetstilbud samt uddannelse af ledere og medarbejdere i forhold til hverdagens komplekse forløb.

Det er her, at du kommer ind i billedet. Vi har nemlig brug for en rehabiliterings- og udviklingskonsulent, der tør udfordre og bryde med kendte arbejdsgange og derigennem være med til at skabe mod, kompetence og engagement både hos den ældre og hos medarbejderne i hjemmeplejen. 

Om jobbet

Som rehabiliterings- og udviklingskonsulent skal du arbejde i flere spor, som alle peger mod samme mål.

  • Du skal deltage aktivt i udvikling af PlusTid – udtænke, hvor indsatsen bedst understøtter og involverer borgeren i eget liv og egne ønsker og mål.
  • Du skal sætte dig i spidsen for implementeringen af PlusTid. Det betyder undervisning og uddannelse af medarbejdere – formentlig både i undervisningslokalet og i den almindelige hverdag i hjemmeplejen.
  • Du skal udvikle vores hverdag, så det er naturligt at arbejde med borgerens mål og via PlusTid bygge bro til fællesskaber og aktivitetstilbud.
  • Du skal udvikle uddannelse og undervisning for ledere og medarbejdere, som understøtter vores klare værdi om et værdigt ældreliv.

Kort sagt vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Udvikling, undervisning og uddannelse.
  • Formidling og tværgående samarbejde – både i og uden for organisationen.
  • Projektledelse, evaluering og opfølgning. 

Du står ikke alene i jobbet – du bliver en del af en organisation, som tror på dig og dine kompetencer. Din nærmeste leder vil være vores nyansatte leder for Aktivitet – Ældre & Demens, og du vil få et tæt tilhørsforhold til hjemmeplejen og myndighedsafdelingen, som hører under Social og Sundhed.

Social og Sundhed er en helt traditionel forvaltning, som løser opgaver inden for det specialiserede socialområde, ældreområdet og sundhedsområdet – såvel driftsopgaven som myndighedsopgaven. Vores ambition er klar – højere livskvalitet gennem fællesskaber, værdig ældrepleje og faglig kvalitet.

Hvem er du

Som rehabiliterings- og udviklingskonsulent er du en hybrid. Det betyder, at du trives i forskellige opgaver, tværfaglige samarbejder og har mangfoldige kompetencer. Du har en stærk selvstændighed og et personligt mod, som gør, at du kan udfylde det rum og de muligheder, som vi tilbyder dig – både så du selv udvikler dit job og når vores mål.

Desuden lægger vi vægt på, at du: 

  • Har en sundhedsfaglig baggrund – sikkert mellemlang
  • Kender til rehabiliteringsbegrebet i forhold til ældre borgere
  • Har prøvet kræfter med undervisning og projektledelse
  • Er modig, kreativ og nytænkende
  • Ved, at forandring og udvikling sker gennem attraktive og meningsfulde mål
  • Trives i mødet med medarbejderen og forstår, hvordan mål omsættes til handling og nye vaner
  • Skaber engagement og begejstring gennem din undervisning og sparring
  • Følger op med interesse og tydelighed – og nyder samspillet med lederne.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret på rådhuset i Assens og er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. april 2021. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder af Ældre og Hjemmepleje, Dorthea Lysemose, på tlf. 64 74 76 93 eller mobil 29 43 64 66 eller leder af Myndighed Social og Sundhed, Signe Plats, på tlf. 64 74 71 69 eller 24 90 21 13, hvis du gerne vil høre mere om den spændende stilling.

Du kan også finde information på www.assens.dk.

Ansøgningfristen er den 10. februar 2021, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag, den 22. februar 2021.

Vi glæder og til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.