Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rehabiliteringssygeplejerske til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro

Brænder du for rehabilitering?
Har du lyst til at være vores nye vidensperson indenfor rehabilitering?
Vil du være med til at bidrage til, at den enkelte borger genvinder størst mulig selvstændighed, ligeværdighed og meningsfuldhed efter sygdom?
Vil du være med til at sætte fokus på hverdagsrehabilitering i et tæt samarbejde med dine kollegaer?
Vil du arbejde i teams med sygeplejefaglig sparring og med høj kontinuitet om borgerforløb?
Vil du gerne fortrinsvis arbejde i dagvagt 32-37 timer om ugen med en weekendvagt hver fjerde uge?

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?
Hjemmesygeplejen Bispebjerg-Nørrebro er optaget af høj sygeplejefaglighed, kompetenceudvikling, samarbejde og at skabe kvalitet for borgere i hjemmesygeplejen.

Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen BIN er i gang med en spændende ny organisering, hvor vi arbejder henimod et tættere fagligt samarbejde mellem faggrupperne for at sikre borgeren den højeste faglige kvalitet og kontinuitet i pleje og omsorgsindsatser.

Udover vores udekørende sygeplejesketeams har vi fire sygeplejeklinikker, skærmbesøg med udvalgte borgere og mange sygeplejersker, der har funktion som videnspersoner med kompetencer indenfor fx palliation, sår, fald, demens, ernæring, inkontinens mv.

Vi prioriterer faglighed og kompetence – har du ikke uddannelse indenfor rehabilitering, vil du få mulighed for at få det.

Vi har en nyetableret kvalitetsenhed med faglig leder, farmaceut og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, og vi er i gang med at ansætte fire kvalitetssygeplejersker – alle ressourcepersoner, du kan trække på i din daglige praksis.

Du kommer til at gennemgå et tilrettelagt introduktionsprogram. Du får en tilknyttet en mentor, der støtter dig i de første par måneder og som du kører med på sambesøg til du føler dig godt rustet til at varetage opgaverne. I din introduktionsperiode og som helhed har du ledelsesmæssig opbakning og opfølgning.

Hvad skal du?
Som vidensperson og udekørende hjemmesygeplejerske i hjemmesygeplejen indgår du i et team med fagligt ansvar, også på tværs af faggrupper, og du skal trække på hele din faglighed i dine daglige opgaver. Du skal arbejde tæt sammen med sygeplejerskekollegaer om faglighed og koordination og du skal arbejde tæt sammen med SSA og SSH om borgerforløb. Du vil sammen med det team, du indgår i, køre i et fast afgrænset område indenfor enten Bispebjerg- eller Nørrebroområdet. Der vil være ugentlige planlagte vidensdage, teammøder til systematisk borgergennemgang, faglig sparring, kompetenceudvikling og undervisning.

Vi har stort fokus på social kapital, vi prioriterer faglig sparring og kompetenceudvikling, og derfor søger vi dig, der er interesseret i at lære nyt og lære fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Mødetid mellem kl. 07-16.00. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt.

Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til gruppeleder Sofie Gottlieb Coumine Riis på 2022 6516 eller gruppeleder Rikke Bjerregaard Jensen på 2032 5912.

Søg via nedenstående link senest mandag den 1. marts 2021

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.