Rejsemontør

 

Rejsemontør

 

Torring A/S søger en kvalitetsbevidst og alsidig rejsemontør, der trives som en del af et team.

 

  • Du er uddannet tømrer eller snedker, men vi er også interesseret i kandidater med tillærte kompetencer.
  • Trives du med, at tage ansvar og skabe struktur på montagestederne/projekterne og har du gennemslagskraft.
  • Formår du, at vække tillid hos samarbejdspartnere/kunder og har du samtidig sans for kvalitet og godt håndværk, så er du måske vores nye rejsemontør.

 

Arbejdsopgaverne består i montage af vore skabsløsninger - Montageopgaverne løses i teams, hvor der anvendes egne medarbejdere såvel som faste eksterne samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har modet til at påtage dig ansvaret som ledende montør på montagestederne.

Som medarbejder hos Torring A/S bliver du tilbudt en selvstændig stilling i et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode og faste kolleger. Jobbet giver mulighed for personlig og faglig udvikling under ordnede forhold.

 

Du vil være Torring A/S ansigt udadtil, og det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig i kundens sted og finde den løsning, som er den bedste for kunden og hvor der er fokus på detaljen.

Arbejdsopgaverne vil primært foregå i Danmark, men rejseaktivitet udover landets grænser må forventes - dog i et begrænset omfang, men der må påregnes en del overnatninger i forbindelse med montageopgaver. Der vil også være dage, hvor du arbejder hjemme på værkstedet.

Send din ansøgning hurtigst muligt
Ønsker du at søge stillingen, så send hurtigst muligt din ansøgning til mail@torring.com. Vil du vide mere kan du kontakte driftsleder Kim E. Vestergaard på tlf. 20 74 93 43 eller via mail: kim@torring.com

Torring A/S er en virksomhed der har specialiseret sig i produktion af omklædningsskabe, skillevægge og elektronisk adgangskontrol. Vore løsninger henvender sig primært til svømmehaller, idrætsanlæg og større virksomheder, hvor der stilles store krav til holdbarhed og hygiejne. Virksomheden har ca. 20 ansatte og indgår i en større velkonsolideret dansk virksomhedsgruppe,

 

 

Torring A/S, Ferrarivej 7, DK-7100 Vejle, Telefon: +45 75 80 10 78 E-mail: mail@torring.com, www.torring.com

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her