Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rekrutteringsmedarbejder med overblik og gode kommunikationsevner

Vi søger en dygtig kollega til vores HR team, som brænder for rekruttering, og som vil være med til at gøre en forskel. Kan du spidse et stillingsopslag til, så det matcher målgruppen, har du fokus på dialog og service, og er du god til proces-ser, så er stillingen måske din.

Om jobbet I Energistyrelsen arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhus-gasser i Danmark i år 2030 og for den grønne omstilling både herhjemme og ude i verden. Det kræver ansættelse af dygtige medarbejdere. I HR har vi en vigtig rolle i at understøtte dette mål, og vi søger en HR medarbejder, der vil være med til at løse opgaven.

Du bliver en del af vores HR team på 9 medarbejdere, hvor vi samarbejder om drifts- og udviklingsopgaver for Energistyrelsen. En stor del af dit arbejde vil om-fatte rekrutteringsprocessen fra A – Z, lige fra kvalitetssikring af stillingsopslag, annoncering, booking af samtaler og mødefaciliteter til tilbud om ansættelse. Du er i tæt dialog med ledelsen og kan understøtte dem i at finde den bedste kandi-dat til jobbet.

Du indgår derudover i den øvrige HR drift, som bl.a. omfatter lønindberetninger, bemandingsoversigter, fakturahåndtering, journalisering, ferieadministration samt analyse af HR data. Du bidrager til optimale arbejdsgange og processer og har fokus på at yde service til huset.

Ud over dine egne opgaver vil du opleve et tæt samarbejde med enhedens HR partnere, hvor I løser opgaver i fællesskab på tværs af teamet.

Om dig Vi søger en medarbejder, der besidder de brede HR kompetencer og kan bidra-ge til at løse teamets opgaver men som i særlig grad brænder for rekruttering. Du interesserer dig for at optimere processerne, sikker drift, har fokus på kvalitet, er nysgerrig og sikrer, at vi når i mål til tiden – og helst lidt før. Samtidig ser du den gode dialog som en vigtig del af arbejdet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med rekrutteringsopgaver og har vist gode resultater
  • Har fokus på robuste processer og er forandringsparat
  • Er vant til digitale rekrutteringsværktøjer, f.eks. HR Manager
  • Er struktureret og god til at planlægge og holde tidsplanen
  • Er udviklingsorienteret og god til at samarbejde på tværs af enheder og fag-grupper
Vi forventer, at du er serviceminded, kan lide at tage ansvar og er nysgerrig på din faglighed og nye opgaver. Derudover vil kendskab til de statslige overens-komster og aftaler være en fordel.

Til gengæld kan vi love dig et spændende job med gode kolleger, der lægger vægt på holdånd, og som vil hjælpe dig med at nå i mål med opgaverne.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke gene-ralister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende genera-tioner.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

HR og Udvikling er en del af Center for Organisation, som omfatter Økonomi, Digitalisering, IT, direktionssekretariat samt Jura. I HR og Udvikling samles kræf-terne for at understøtte de mange udviklingsinitiativer og for at udnytte de sy-nergier, der opstår, når der arbejdes tværorganisatorisk. Målet er at samtænke organisationsudvikling, så initiativerne udnyttes strategisk og således, at Energi-styrelsen er rustet til at håndtere de kommende års forandringer, krav og for-ventninger til den grønne omstilling.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst indgået mel-lem Finansministeriet og pågældende faglige organisation. Ansættelse er pr. 1. april 2020 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Henriette Orholm, på heo@ens.dk eller mobil: 3395 5616.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopsla-get. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 16. februar 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 8.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.