Rekrutteringsmedarbejder - studiejob

RelationMedia er et Field- Marketing and Insight bureau. Du finder os således i spændingsfeltet mellem salg, marketing og forretningsindsigt, hvor vi tilbyder en række af forskellige services.

Arbejdsstedet er beliggende ganske få minutters gang fra Skanderborg Station og beskæftiger mere end 40 fuldtidsmedarbejdere fordelt på vores kontorer i Skanderborg og København.

Stillingen består i at tilsikre et kontinuerligt flow af kompetente freelancemedarbejdere på tværs af vores afdelinger.  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tilsikre at vi altid har de rette freelancemedarbejdere til vores brede og varierende udbud af opgaver.
  • Opdatering af jobannoncer på varierende platforme.
  • Screening af jobansøgninger fra freelancemedarbejdere.
  • Uddybende telefoninterviews, når dette kræves.
  • Sikre at sagsgange overholdes og de korrekte dokumenter er udfyldt.
  • Registrering af nye medarbejdere i vores bookingsystem.
  • Løbende dialog og forventningsafstemning med virksomhedens afdelinger.
  • Opfølgende samtaler med nye medarbejdere.
  • Ad hoc booking.

 

Din profil:

Idet der er tale om en deltidsstilling, forestiller vi os, at du er studerende. Hvad du studerer er underordnet, men du skal have lysten og evnerne til at favne hele rekrutteringsprocessen

Vi forventer desuden, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og trives med kontinuerlige deadlines.
  • Er tillidsskabende, troværdig og har et naturligt talent for at vedligeholde og videreudvikle gode relationer til vores landsdækkende netværk af freelancemedarbejdere.
  • Har en service- og samarbejdsorienteret attitude over for både ansøgere og kollegaer.
  • Er fleksibel og byder ind, når det er nødvendigt.

 

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og selvstændigt job i et ungt og dynamisk team.
  • En udfordrende hverdag med kontakt til mange mennesker.
  • Ansættelse i en organisation præget af engagement, kreativitet, åbenhed og humor.
  • Uformelle arbejdsforhold med frihed under ansvar.
  • Muligheden for at præge rekrutteringsprocessen.

 

Vi forventer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 5-10 timer.

 

Har stillingen fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning til Thomas Petersen på tp@relationmedia.dk (mrk.: ”Rekrutteringsmedarbejder”) hurtigst muligt, da vi løbende holder ansættelsessamtaler med potentielle kandidater.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage direkte kontakt på 22 34 46 52 på hverdage mellem kl. 9 og kl. 16.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her