Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rektor for Den Danske Filmskole

Vil du være rektor for Den Danske Filmskole og, med fortællingen som omdrejningspunkt, føre skolen ind i fremtiden? Den Danske Filmskole skal være blandt verdens førende filmskoler. Kunstneriske og håndværksmæssige traditioner på Filmskolen skal fastholdes samtidig med at skolen føres ind i en fremtid, hvor udvikling af det kunstneriske, praksisnære samarbejde og det fortsatte arbejde med at udbygge viden, har afgørende betydning. For rektor vil det blive en vigtig opgave at arbejde med en strategi for skolens fremtidige uddannelsesstruktur og indplacering i det samlede uddannelsessystem; herunder at forberede skolen på en kommende akkreditering med inddragelse af skolens elever, ansatte og branchens interessenter.

Den Danske Filmskole består af 8 fagspecifikke uddannelser, og giver kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for film-, tv- og computerspilproduktion. Skolen varetager desuden efteruddannelse af den professionelle film-, tv- og computerspilbranche. Filmskolen er en kunstskole, hvilket betyder, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kunstneriske talent og potentiale.

Rektor har det overordnede ansvar for skolens virksomhed og den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af skolens administration og personale. Filmskolens bevilling er pt. på ca. 47 mio. kr. årligt.

Stillingen som rektor for Den Danske Filmskole er ledig til besættelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Kvalifikationer

Rektor skal være en samlende leder, der kan skabe retning, mening og struktur for skolens elever og ansatte samt eksterne samarbejdspartnere i film-, tv- og computerspilbranchen. Vi lægger vægt på, at du har de menneskelige, ledelsesmæssige og faglige kompetencer der skal til for fortsat at udvikle Filmskolen som en uddannelses- og kulturinstitution med en central placering i det filmfaglige miljø; nationalt såvel som internationalt. Du skal være klart kommunikerende og have gennemslagskraft, og du skal trives med at indgå i relationer med mange mennesker med forskellige fagligheder og personligheder.

Der vil blive lagt vægt på følgende kvalifikationer: ?

  • Lederegenskaber og ledelseserfaring fra tidligere stillinger – gerne i en større organisation ?
  • Indgående kendskab til og erfaring med filmverdenen ?
  • Pædagogisk indsigt og uddannelsesmæssige visioner ?
  • Indsigt i og erfaring med videregående uddannelsesinstitutioner fx fra en kunstnerisk uddannelse ?
  • Indsigt i kunstneriske udviklingsprocesser ?
  • Gode samarbejdsevner og forståelse for procesledelse ?
  • Forståelse for den politiske beslutningsproces ?
  • Udadvendthed og personlig gennemslagskraft
Det er et krav, at du taler dansk, norsk eller svensk samt engelsk på højt niveau.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen, der er klassificeret i lønramme 37, vil blive besat på overenskomstvilkår, medmindre den pågældende i forvejen er tjenestemand. Ansættelse vil ske på åremål for en periode på 5 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Det forventede lønniveau er ca. 850.000 kr. om året inkl. åremålstillæg, ekskl. pensionsbidrag.

Ansøgning

Ansøgning bedes sendt via Kulturministeriets elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 21. oktober, vedlagt CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du klikker på ”Søg stillingen”. Samtaler gennemføres af et ansættelsesudvalg i starten af november 2020 (uge 45-46).

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriets departement, på tlf. 24 69 64 25. Oplysninger om Filmskolen kan ses på www.filmskolen.dk.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.



Den Danske Filmskole

Den Danske Filmskole er en kunstskole under Kulturministeriet. Skolen tilbyder Danmarks eneste statslige videregående uddannelse inden for film,- tv og computerspilsproduktion og er et omdrejningspunkt for udviklingen af dansk film. På Den Danske Filmskole uddannes fiktionsinstruktører, dokumentarinstruktører, instruktører af animation og interaktive medier, manuskriptforfattere, tonemestre, fotografer, klippere og producere. Desuden afholder skolen seminarer, symposier og master classes, og udbyder efteruddannelse til folk i film- og tv-branchen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.