Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Relationskompetent pædagog

Relationskompetent pædagog med alsidige kreative kompetencer søges til Fritidscentret ”Huset” Gl. Kongevej

Fritidscentret Huset søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med 2 faste aftenvagter i ungdomsklubben, samt hver 4.lørdag, med tiltrædelse den 1. juni 2018 eller snarest derefter.   
 
Vi søger en pædagog der

  • Brænder for at arbejde med en masse skønne børn og unge
  • Har alsidige kreative erfaringer
  • Har erfaring med relationsdannelse
  • Har erfaring i og kendskab til at arbejde med udsatte børn og unge
  • Har gode formidlingsevner
  • Udstråler ro, hviler i sig selv og har en naturlig autoritet
  • Er energisk og initiativrig
  • Er teoretisk velfunderet
  • Har engagement og kan sætte aktiviteter i gang
  • Kan arbejde i en, til tider, uforudsigelig og omskiftelig hverdag
  • Har gode kommunikative kompetencer – mundtligt som skriftligt
  • Har gode formidlingsevner
  • Er indstillet på koloni- og weekendture 
    Vores målgruppe er udsatte børn og unge. Vi har, grundet vores målgruppe, et stort samarbejde med bla. familiegruppen, skolerne, nærpolitiet og SSP-samarbejdet. Derudover har fritidscentret en særlig opsøgende funktion. Vi indgår i skolesamarbejde med vores primær skole og man vil skulle varetage understøttende undervisning samt afholde forebyggelsesseminarer omkring rygning, alkohol og rusmidler på folkeskolerne i Aalborg Kommune.
     
    Fritidscentret ”Huset” Gl. Kongevej er et fritidscenter med fritids- og ungdomsklub for primært børn og unge fra Nørre Uttrup/Nørresundby, samt en specialgruppe som er et kommunedækkende pasningstilbud til 20-25 børn/unge med vidtgående fysisk- og psykiske handicaps. I huset kommer der i løbet af en uge omkring 150 børn og unge i alderen 10-18 år og vi er en medarbejdergruppe på 11 faste pædagoger. Vores åbningstid er alle hverdage fra kl.14.00-21.00/22.00 samt hver lørdag fra kl. 14-20.
     
    Der arbejdes pædagogisk med relationspædagogik samt kompetenceudviklende pædagogik. Vi støtter op omkring den enkeltes behov, udvikling og trivsel samtidig med vi sætter rammerne for en meningsfyldt fritid. I huset arbejder vi inkluderende, og vi har den grundlæggende holdning, at der skal være plads og rum til alle.
     
    Vi er en engageret og velfungerende personalegruppe, hvor husets pædagoger har primære arbejdsområder, men hvor det forventes, at man bidrager med pædagogiske refleksioner og fleksibilitet ifht. alle børne/ungegrupper samt til kolleger i huset.
     
     
    Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
     
    Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
     
    Ansøgningsfrist fredag den 4/5-2018 klokken 8.00. Samtaler forventes afholdt i uge 19.
     
    Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder Tina Sloth eller souschef Louise Riget Sørensen tlf.99823370.
     


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her