Gem job

Remote lønkonsulent

Helt ærligt. Det er lige meget, hvor du bor. Hos Amesto AccountHouse A/S er vi betroede samarbejdspartnere for virksomheder i alle størrelser og typer. Vi håndterer alt lige fra regnskab og økonomi til HR og lønadministration, og vi er kendte for et højt kvalitetsniveau, fleksibilitet og kompetent rådgivning.
Vi søger netop nu nye kolleger, der har lyst til at blive en del af vores professionelle team med arbejdssted hjemme fra den private adresse. Det er lige meget, hvor du bor, hvis bare du brænder for at levere professionelle resultater til tiden; ligesom os!

Bliv kundens go-to i forhold til lønadministration

Du kommer til at administrere lønnen for din egen portefølje af både danske og internationale kunder. Udover lønadministrationen bliver du også en tæt og betroet sparringspartner, som kan vejlede og rådgive om regler ift. overenskomst, sygedagpenge, barsel mm. Du får dermed ansvaret for dine egne kunder og afhængigt af din kundeportefølje bliver dine opgaver bl.a. at:

  • håndtere løn samt refusionsanmodninger fra A til Z
  • indberette til SKAT, pensionsselskaber m.m. samt håndtere FerieKonto og Feriepenge Info
  • vedligeholde og opdatere data i lønsystemer
  • lave kontrol af løn og afstemninger af fx e-Indkomst
  • holde dig opdateret på regler og love for lønkørsel
En høj grad af selvstændighed, beslutsomhed og en struktureret tilgang til opgaveløsningen, er nødvendigt for at klare sig godt i jobbet. Selvom arbejdets tempo ofte er højere end gennemsnittet, gås der aldrig på kompromis med kvaliteten.

Få det bedste fra 2 verdener

Du får stillet et fuldt hjemmekontor til rådighed og bliver herfra en del af en virksomhed, hvor du kan være med til at sætte retningen og specialisere dig i det, du helst vil. Vi har en stærk virksomhedskultur, der også trives på distancen og vi drager i hverdagen stor fordel af at være en del af en nordisk koncern, hvor vi løbende arbejder med at inddrage ny teknologi for at effektivisere vores hverdag.

Arbejdsmiljøet er professionelt, selvom omgangstonen er social, uformel og med højt til loftet. Du vil jævnligt mødes med dine kolleger i teamet online, så du får rig mulighed for sparring, støtte og samarbejde i hverdagen. Din nærmeste leder er aldrig mere end et opkald væk.

Erfaring og mindset er afgørende

Stillingen omfatter gode muligheder for dig, der har en stærk prioriteringssans, selvkørende og har øje for detaljerne, der sikrer en konsekvent opnåelse af vores kvalitetsstandarder. Jobbet kræver, at man træffer hurtige afgørelser, der understøtter firmaets retningslinjer på en autoritativ måde.

Derfor forventer vi at:

  • Du har solid erfaring med lønadministration, gerne som konsulent.
  • Du er rutineret i at arbejde med refusioner og kender lovgivningen inden for løn.
  • Du er selvstændig, stabil, serviceminded og meget kvalitetsbevidst.
  • Du er god til Excel og har kendskab til et eller flere af følgende systemer:
    LESSOR (-5, PM5, NAV og/eller Løn) Visma Løn, Danløn eller Dataløn.
  • Er struktureret og god til at følge prædefinerede processer, retningslinjer og arbejdsgange
Hvis du behersker engelsk på et fagligt professionelt niveau, både mundtligt og skriftligt er det er plus, men ikke et krav.

Det er vigtigt for os at arbejdsliv og privatliv går op i en højere enhed. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider samt flextidsordning, der gør det nemt for dig at navigere i en travl og omskiftelig hverdag.

God lønkompensationspakke og personalegoder gives efter kvalifikationer.

Interesseret?

Er det dig vi søger, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket.
Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat og du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig.










Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Erfaren økonomi- eller lønkonsulent til Forsvarets Efterretningstjeneste - deltid

Forsvarets Efterretningstjeneste

København Ø
Da vores dygtige løncontroller skal på barsel, søger vi en erfaren økonomi- eller lønkonsulent, der kan hjælpe os nogen timer om ugen, mens hun er væk. Måske er du pensioneret regnskabschef eller efterlønner. Det vigtigste er, at du har stor erfarin...
Indrykket:30. marts 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Erfaren økonomi- eller lønkonsulent til Forsvarets Efterretningstjeneste - deltid

Forsvarets Efterretningstjeneste

København Ø
Da vores dygtige løncontroller skal på barsel, søger vi en erfaren økonomi- eller lønkonsulent, der kan hjælpe os nogen timer om ugen, mens hun er væk. Måske er du pensioneret regnskabschef eller efterlønner. Det vigtigste er, at du har stor erfarin...
Indrykket:30. marts 2021