Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rengørings- / Facility Supporter

Trives du med frihed under ansvar, kontakt og kommunikation med mange forskellige mennesker af forskellige nationaliteter og med en afvekslende hverdag? Så er du måske vores nye Rengørings- /Facility Supporter med udvidet ansvarsområde inden for kontrol og kvalitetstjek af rengøring på Aalborg Universitet.

Ved Campus Service på Aalborg Universitet er en fuldtidsstilling som Rengørings- /Facility Supporter med udvidet ansvarsområde ledig til besættelse fra 01.06.2021 eller snarest derefter.

Stillingsbeskrivelse

Ansættelsen sker i afdelingen for Facility Service, og arbejdssted vil primært være campusområderne i Aalborg. Stillingen refererer til teamleder for Facility Support Team Vest under Facility Service i Campus Service.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

  • Kontrol og kvalitetstjek af rengøring
  • Sikre, at kontrakt med ekstern leverandør af rengøring og vinduespolering bliver overholdt
  • Systematisk kvalitetstjek og opfølgning af ekstern leverandør
  • Information om rengøringsleverance og forventningsafstemning med brugerne
  • Sørge for bestilling af ekstra rengøringsleverancer og planlægning/koordinering med leverandør i forbindelse med fx arrangementer, eksamener, ombygninger m.v.
  • Deltagelse i statusmøder med leverandør
  • Dagligt tilsyn med bygninger
  • Løbende servicefunktioner i forbindelse med bygningernes anvendelse
  • Affaldshåndtering
  • Udbringning og indsamling af post og pakker
  • Udskiftning af og tilsyn med indendørs belysning
  • Nøgleadministration
  • AAUcard og adgangskontrol
  • Mindre flytteopgaver i samarbejde med transportafdelingen
  • Klargøring / opstilling af møbler i studiemiljøer
  • Ad-hoc opgaver

Vi forventer at du

  • Har dokumenteret erfaring med udførelse og kontrol af/med frekvens- og programmeret rengøring
  • Er serviceminded
  • Har teknisk snilde
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og har mulighed for at arbejde uden for normal arbejdstid enkelte aftener og weekender
  • Kan kommunikere på alle niveauer
  • Taler og forstår engelsk
  • Har rimelig god fysik, da jobbet kan være fysisk krævende
  • Har B- kørekort

Vi tilbyder

Et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en organisation i udvikling. Jobbet rummer gode muligheder for at du kan præge det med dine personlige kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder for Facility Support Team Vest Lotte Koustrup, tlf. 20459252 eller til Contract Manager Helle Boll-Kragelund, tlf. 21205687

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 22.04.2021. Ansøgere vil blive indkaldt til samtale pr. mail d. 19.04.2021. Afhængig af gældende coronarestriktioner kan det blive nødvendigt at ændre tidsplanen. Ansøgere bliver i givet fald informeret pr. mail.

Overenskomst / Agreement

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten (3F) med indplacering i løngruppe 1. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.