Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rengøringsassistent til Ulleruphus Plejecenter - barselsvikariat

Da 1 af vore 3 rengøringsassistenter er i lykkelige omstændigheder søger vi en barselsvikar til en stilling i dagvagt.
 
Opgaverne er rengøring af fællesarealer samt borgerlejligheder.
 
Ulleruphus er en selvejende institution oprettet i 1973 og er et visionært og udviklingsorienteret ældrecenter. Ulleruphus ligger med en pragtfuld udsigt over Madsbyparken, og vi har 45 plejeboliger og 46 ældre- og handicapboliger. Døve borgere fra hele landet har fortrinsret til boligerne og to af grupperne i plejeboligerne.
Vi har døve medarbejdere, og en del af det hørende personale kan tegnsprog.
 
De overordnede værdier på Ulleruphus er, at vi vægter respekt for den enkelte beboer og en god omgangstone. Vi arbejder for, at det er et godt sted at bo, hvor den enkelte beboer trives og føler sig tryg.
Samarbejdet med den enkelte beboer er vigtigt, således at vi i størst muligt omfang kan sikre det, der giver den enkelte beboer livsværdi.

På Ulleruphus ønsker vi at give gode vækstbetingelser for glæden.
Vi arbejder ud fra fire værdier:
 

   • Rummelighed - hvor vores forskellighed er vores styrke
   • Forpligtende tolerance - hvor privatliv er en ret, fællesskab er et tilbud, og hvor det personlige initiativ styrkes
   • To-sproget kultur - hvor døve og hørende gerne vil forstå hinanden
   • Lyse og venlige omgivelser - hvor livsglæde trives i et positivt miljø.

 
Vi arbejder efter principperne i Længst Muligt I Eget Liv, hvor det bærende princip er, at vi yder hjælp til selvhjælp, hvilket bidrager til, at beboerne bevarer deres fysiske og psykiske ressourcer længst muligt.
For at beboerne kan få en oplevelse af dette, bliver de inddraget i rengøringen af egne lejligheder.
Vi ønsker, at Ulleruphus er et godt sted at bo, gæste og arbejde.

Vi kan tilbyde

   • et personale med høj faglighed og interesse for omsorgen til ældre
   • et tværfagligt samarbejde med en positiv og anerkendende tilgang til arbejdsopgaverne
   • en arbejdsplads, hvor der arbejdes målrettet med Længst Muligt I Eget Liv
   • en arbejdsplads, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø meget højt
   • mulighed for kompetenceudvikling.



Vi ønsker, at du

   • vil bidrage med en god rengøringsstandard
   • kan arbejde selvstændigt og målrettet ud fra mål og værdier i forhold til Længst Muligt I Eget Liv
   • har kendskab til døve og tegnsprog
   • har humor og en positiv tilgang til nye udfordringer
   • vil arbejde for et sundt og godt arbejdsmiljø.

 
Vil du vide mere
Kontakt centerleder Marianne Brøndserud, 7210 5890 eller marianne.brondserud@fredericia.dk eller
afdelingsleder Birte Madsen ,7211 3294 eller birte.madsen@fredericia.dk
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om et barelsvikariat med ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 20 timer pr. uge.
 
Tiltrædelse snarest mulig, eller senest 1. april 2018.
 
Privat straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
 
Send ansøgning online
Fredericia kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV samt relevante  bilag. Læs mere om onlineansøgning via http://www.fredericia.dk
 
Ansættelsessamtaler
Forventest afholdt 21. februar 2018.
 
Ansøgningsfrist 9. februar 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her