Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Reparatør til mekanisk gruppe, Vedligeholdelsesafdelingen

Location: Denmark : Roskilde 
Country: Denmark 

Vi søger en ny Reparatør til vores afdeling, som kan være med til at styrke gruppen for mekanisk vedligehold i vores vedligeholdsafdeling.

Dit nye team
Du vil blive en del af teamet Maintenance Operation, som består af 8 medarbejdere. Teamets rolle er, at udføre reparationer og kalibreringer primært på produktions udstyr. Afdelingen har endvidere driftsansvaret for de fleste utilityanlæg (Damp, køl, HVAC m.fl.). Vi producerer 24/7 og derfor har vi efter normal arbejdstid ophør en vagtordning, som du på sigt vil indgå i. Vi planlægger vores daglige arbejde (planlagt vedligehold og nedbrud) i vores vedligeholdelsessystem APIpro. 

Teamet er en del af Maintenance Roskilde, som består af 2 teams (Operations og System &Support). På site Roskilde produceres primært bakteriekulturer til Human Health og siten består af 5 afdelinger (Produktion, Proces Support, Vedligehold, QC og QA). Vi er ca. 120 medarbejdere på Siten. Vores afdeling består pt. af 15 medarbejdere, som udfører vedligehold og kalibreringer på procesanlæggene, samt drifter og vedligeholder alle utilityanlæg.

Hvordan vil din rolle være?
I den mekaniske gruppe, du vil indgå i, vil du arbejde sammen med afdelingens 4 øvrige reparatører. Her vil dine arbejdsopgaver hovedsageligt bestå af planlagt vedligehold og nedbruds reparationer på produktions udstyr. Du vil i den forbindelse arbejde med fejlfinding på proces og utility udstyr, indkøb af reservedele samt indgå i vagtordningen.

Hvem søger vi?
Du er imødekommende og god til at samarbejde, da vi har mange support opgaver, der går på tværs af siten. Du har gåpåmod og interesserer dig for detaljen, da vi yder teknisk assistance i mange forskellige situationer. Du trives i en uformel organisation, hvor alle støtter op om at få løst akut opståede problemer, men hvor det også er vigtigt, at prioritere egne opgaver og følge dem til de er løst tilfredsstillende. Du er vant til at overskue og arbejde sikkert med procesudstyr, som kræver omtanke. På lidt længere sigt skal du være indstillet på at indgå i den rullende vagtordning.

Derudover har du følgende erfaring og kompetencer:

  • Uddannelse som smed, industritekniker eller maskinarbejder
  • Erfaring fra arbejde på industrianlæg eller fra mejeribranchen
  • Måske har du arbejdet som kølemontør
  • Kendskab til computerbaserede vedligeholdelsessystemer
  • Kendskab til arbejde med GMP er en fordel
  • Hvad tilbyder vi dig?
    Du vil blive en del af et team på 9 kompetente medarbejdere, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig samt at få indflydelse på din egen hverdag. Som Reparatør hos os, vil du få et alsidigt og spændene job, hvor kvalitet er i højsædet. 

    Hvis du har brug for mere information
    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Nielsen, Teamleder, på +45 5339 0793 (træffes bedst imellem 14.00-15.00)

    Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2020 . Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

    Søg venligst stillingen online. Her har du desuden mulighed for at oprette dig i vores CV-bank. 

    Du kan læse mere om vores virksomhed på www.chr-hansen.com.

    Kender du nogen?
    Måske er dette ikke jobbet for dig? Hvis du keder en der kunne være interesseret, må du meget gerne dele dette opslag med vedkommende. På forhånd tak for din hjælp.

    Om Chr. Hansen
    Chr. Hansen A/S udvikler, producerer og sælger naturlige ingredienser som bakteriekulturer, enzymer og naturlige farver. Vores ingredienser og viden inden for bioteknologi anvendes i fødevarer samt helsekost og i produkter til landbruget. Vi er markedsledende på en lang række områder og beskæftiger 2.350 medarbejdere fordelt på mere end 30 lande.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.