Til vores fabrik i Aars, søger vi med tiltrædelse hurtigst muligt en reparatør til vedligehold. Du skal være med til at fastholde vores høje standard på maskiner og udstyr, ved at foretage løbende vedligehold. Du er energisk, kvalitetsbevidst og god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
Jobprofil
Som reparatør hos os bliver du en del af vedligeholdelsesafdelingen. Vi har brug for en ”Ole Opfinder” hvor formålet er at holde produktionsudstyret kørende 24 timer i døgnet fordelt på 2 lokationer, primært via løbende vedligehold – men også ved nedbræk, hvor det kræver en del fleksibilitet fra din side. Du vil også komme til at stå for vedligehold af vores Trucks samt overholdelse af service. I perioder hvor der ikke er vedligehold eller nedbræk på produktionsmaskinerne, bruges tiden på udvikling og optimering af hjælpeudstyr til produktionen, samt til vedligehold af vores forme til blokstensmaskinerne.
Kvalifikationer
- Du er kvalitetsbevidst med godt overblik
- Du har erfaring med elektrode og MIG/MAG svejsning
- Du har meget gerne erfaring med hydraulik og pneumatik (ikke et krav)
- Du har erfaring med brug af PC
- Du er fleksibel, energisk og mødestabil
- Du er i besiddelse af godt humør og forstår vigtigheden i at vedligeholde
- Du har kørekort til bil og gerne truckcertifikat
Vi tilbyder
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer i en spændende virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone og du vil være omgivet af gode og erfarne kollegaer. Der er tale om en fast stilling på timeløn og arbejdstiden vil typisk ligge mellem kl. 13 – 22.45. Jobstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder.
Ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt via dette link da vi løbende indkalder til samtaler. Din ansøgning bliver naturligvis behandlet i fortrolighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Schultz Jensen på tlf. 31945152 eller Jakob Hviid på tlf. 61145509