Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Reservelæge til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, 37 timer/uge, på Psykiatrisk Center Ballerup er ledig

Stillingen henvender sig primært til læger, som ønsker oplæring i og erfaring med samtalebehandling – og som enten stiler mod psykiatrisk speciallæge-uddannelse eller ansættelse i almen praksis.

Du vil komme til at arbejde lægefagligt - men med samtalen som kerneelement i behandlingen - i et tværfagligt team med tæt samarbejde mellem psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og diætister.

Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er opdelt i 3 teams med såvel Hovedfunktion, Regionsfunktion som Højt specialiseret funktion. Ambulatoriet modtager personer med moderate til meget svære spiseforstyrrelser, der vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi.

Behandlingen i Team 1-2 med Hoved – og Regionsfunktion er flersporet og omfatter systemisk-narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, kropsterapi og i mindre omfang individuel og par - og familieterapi.

Behandlingen i Team 3 med Højt Specialiseret Funktion er flersporet og omfatter individuel psykoterapi på psykodynamisk grundlag med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand, samt DAT og MBT-gruppe.

Dine kompetencer

  • Lyst til /erfaring med patientarbejde indenfor psykiatrien og meget gerne spiseforstyrrelser
  • Lyst til /erfaring med psykoterapi.
  • Fleksibilitet og evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret med lyst til at lære nyt
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt behandlerteam
Dine arbejdsopgaver

  • Deltagelse i somatisk og psykiatrisk udredning og visitation af ambulante spiseforstyrrede patienter i samarbejde med overlæger og andre reservelæger i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoterapi under supervision
  • Psykoedukation af patienter og pårørende
Ambulatoriet tilbyder

  • En spændende innovativ arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • Fast tilknytning til et team
  • Indflydelse på egne opgaver og arbejdstidstilrettelæggelse
  • Oplæring i brug af psykofarmaka og ko-morbiditet
  • Samarbejde med fast tilknyttet mediciner om somatiske problemstillinger
  • Mulighed for læring omkring psykoterapi og ernæringsterepi som led i behandlingen
  • Systematisk supervision af arbejdsopgaverne
  • Deltagelse i Centrets uddannelsesaktiviteter
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter, forskningsvejledning mm.
Desuden

  • Du skal deltage i fælles lægelige opgaver i vagthold på PCB med en ugentlig dag-eller aften/nattevagt.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.
Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om centret på www.psykiatri-ballerup.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos

Overlæge Birgitte Munch Jensen, telefon: 38 64 53 52, mail: birgitte.munch.jensen@regionh.dk,

Afsnitsleder, ledende diætist Lene Kiib Hecht, 38 64 53 61, lene.kiib.hecht@egionh.dk

Eller

Klinikchef Louise Rasmussen, telefon: 38 64 51 71, mail: louise.rasmussen.11@regionh.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 21.02 2020 kl. 12.00

Ansøgning: Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes elektronisk via nedenstående link.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.