Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Reservelæger søges til introduktionsstillinger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri

Vi søger reservelæger til introduktionsstillinger med tiltrædelse 1. marts 2021 eller snarest derefter.

?Jobbet

Alle stillinger er af 1 års varighed. Stillingerne er målrettet til læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.

Der er mulighed for stilling på vores matrikler på Hillerød, Bispebjerg eller Glostrup.

Vi tilbyder

  • En stilling, der danner indgang til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i et stort regionsdækkende center.
  • Et stærkt fagligt miljø der sætter patienten i centrum og prioriterer den faglige udvikling.
  • Et center med en stærk forskningsaktivitet.
Særligt for Hillerød

  • Som I-læge tilknyttes du et ambulatorie eller dagafsnit, og indgår i afsnittets tværfaglige team.
  • Du kan stifte bekendtskab med alle almene børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger hos småbørn, skolebørn og unge.
  • Der er kun dagarbejdstid i Hillerød, men du vil i en periode på ca. 3 mdr. blive tilknyttet vagtfunktionen på vores døgnafsnit i enten Bispebjerg eller Glostrup.
Særligt for Bispebjerg

  • Som I-læge tilknyttes du et ambulatorie eller døgnafsnit, og indgår i afsnittets tværfaglige team under ledelse af en speciallæge.
  • Du kan stifte bekendtskab med ex. tilstande som bipolar sindslidelse, transkønnede, selvmordsforebyggelse og spiseforstyrrelse.
  • Der er 12-skiftet vagttjeneste fra egen bolig.
Særligt for Glostrup

  • Stillingerne vil være med start i akut-blok, med høj vagtintensitet – med intensiv oplæring i akut børne- og ungdomspsykiatri, hvor du vil kunne forvente at få opfyldt kompetencer for selvmordsrisikovurdering, aggressionsvurderinger, akutte psykiatriske tilstande, medicinsk behandling heraf, samt akutte krisesamtaler.
  • Efter ca. 4 mdr. skiftes til ambulant- eller døgnafsnit for børn eller unge- med lav vagtintensitet, hvor du får en mere uddybende introduktion til børne- og ungdomspsykiatriske lidelser som ADHD, Autisme, psykoser og affektive tilstande.
Vi forventer

  • En læge med lyst til børn, unge og deres familier.
  • Gerne relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.
  • Personlig indstilling både i forhold til akut/intensiv indsats og planlagt aktivitet.
  • Gennemført KBU og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioners Lønnings- og takstnævn.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelses på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid reference inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning vedlagt CV og relevante bilag sendes digitalt via linket i opslaget.

Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.

Ansøgningsfrist: den 14. januar 2021

Der afholdes formiddag den 21. januar 2021

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte klinikchef Nina Staal, nina.staal@regionh.dk eller klinikchef Jan Kristensen, jan.birnbaum.kristensen@regionh.dk

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk

Om centret

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af to afdelinger: Afdeling for ambulante tilbud og Afdeling for døgntilbud. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske afsnit.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.