Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Reservelægestilling ved Hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital

En 1-årig uklassificeret reservelægestilling ved hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital er ledig til besættelse 1.marts 2021 eller snarest



Hvem er vi?

Hæmatologisk afdeling L, Herlev matriklen er nyligt administrativt fusioneret med Rigshospitalets hæmatologiske afdeling. Den fysiske sammen flytning forventes i anden halvdel af 2021 på Rigshospitalet, stillingen vil indledningsvis være på Herlebv matriklen Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje af patienter med hæmatologiske sygdomme på hoved- og specialfunktions niveau.

Afdelingen er opdelt i to teams – et lymfoidt og et myeloidt team. Afdelingen råder over to etager – en etage med sengeafsnit med plads til 28 indlagte samt et hæmatologisk modtageafsnit, hvor alle akutte ambulante og indlagte patienter vurderes i dagtiden. Derudover en etage, hvor alle ambulante funktioner, dvs. behandlings- og kontrolambulatorier, udredningsambulatorier og deldøgnsfunktioner varetages.

Hæmatologiske patienter har ofte mange intern medicinske problemstillinger, som følge af både hæmatologisk sygdom og behandlingerne, så der er rig mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af intern medicinske lidelser.

Hæmatologisk afdeling L deltager i nationale og internationale kliniske protokoller, hvorfor det vil være muligt at stifte bekendtskab med klinisk forskning.

Afdelingen har eget laboratorium til varetagelse af specialiseret hæmatologisk diagnostik, udvikling og forskning. Afdelingen er også hjemsted for Videncenter for Hæmoglobinsygdomme.

Afdelingen deltager i den præ- og postgraduate lægelige uddannelse.



Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse pr. 1.marts 2021en stilling af 12 måneders varighed
  • Mulighed for at søge en afdelingens introduktionsstillinger ved næste opslag
  • Ansættelse i en afdeling med mange spændende hæmatologiske og intern medicinske problemstillinger og forskning


Vi forventer af dig

  • At du har interesse for intern medicin og har lyst til at prøve kræfter med det hæmatologiske speciale
  • At du er aktiv og engageret i såvel fag som patienter
  • At du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde


Dine arbejdsopgaver

  • Du indplaceres i forvagt. Forvagten er 7-8-skiftet tilrettelagt i 2-holds drift på hverdage og døgnrådighedsvagt fra vagtværelse i weekender.
  • I dagtiden vil du deltage i den daglige stuegang i sengeafsnittet samt se nyhenviste patienter udredningsafsnittet.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionernes Lønnings-og Takstnævn.



Ansøgningsprocedure

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.



Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 15. januar 2021



Har du spørgsmål, så ring eller skriv til

Uddannelsesansvarlig overlæge Mette Borg Clausen

Email: mette.borg.clausen@regionh.dk

Tlf: 3868 6364



Vi glæder os til at høre fra dig.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.