Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ressourcepædagoger

Da vi skal bruge et helt hold af de dygtigste ressourcepædagoger vælger vi at udvide ansøgerfeltet og derfor genopslås stillingen.
 
Herlev Kommune søger yderligere to ressourcepædagoger som en del af en ny praksis på dagtilbudsområdet.

Har du lyst til at være en del af et fagligt ambitiøst hold? 
Vil du være med til at skabe en bedre hverdag for børn i udsatte positioner?
Kan du dele ud af din viden og være medvirkende til, at medarbejderne i Herlev Kommunes dagtilbud oplever en styrkelse af deres faglighed og føler sig bedre rustet til at løse opgaven?
Så er det dig, vi leder efter.
 
Vi søger yderligere to dygtige ressourcepædagoger med erfaring indenfor pædagogisk udvikling, specialpædagogik i relation til arbejdet med sårbare og udsatte børn og unge og et udvidet forældresamarbejde.

I skal sammen med personalet i Herlev Kommunes daginstitutioner, arbejde med at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer, støtte op om – og skabe bedre muligheder, for børn og medarbejdere i vores skønne daginstitutioner. Dette vil foregå i tæt samarbejde med de andre funktioner i Herlevs udgående ressourceteam (PPR), tale-hørekonsulenter, pædagogiske vejledere og psykologer.
 
Jobbet indeholder 
Som ressourcepædagog i Herlev Kommune kan du forvente at: 
 

  • Skulle bedrive kompetenceudvikling- og understøttelse i praksis blandt andet gennem arbejdsintegreret læring og en evalueringskultur
  • Skulle indgå som en del af den daglige pædagogiske praksis
  • Skulle kunne dele ud af din viden og erfaring fra specialområdet til personalet i de enkelte dagtilbud, så almen pædagogik og specialpædagogik går hånd i hånd.
  • Skulle skifte arbejdssted med jævne mellemrum, da du som ressourcepædagog kan forvente at skulle skifte primært arbejdssted alt efter hvor opgaven er placeret
  • samarbejde tæt med det pædagogiske personale i de enkelte dagtilbud, dagtilbudslederen og de øvrige medarbejdere i det udgående ressourceteam (PPR)
  • Blive en del af et netværk/team med andre ressourcepædagoger
     
Mere om arbejdet som ressourcepædagog i Herlev Kommune:
Herlev Kommunes ressourcepædagoger skal gennem længere forløb understøtte de pædagogiske læringsmiljøer og de pædagogiske kompetencer i læringsmiljøerne i Herlev Kommunes dagtilbud. Forløbene vil som udgangspunkt være på seks måneder. Ressourcepædagogen, lederen af dagtilbuddet og lederen af det udgående ressourceteam (PPR) kan i samarbejde sætte mål for indsatsen og fælles afgøre om indsatsen er tilstrækkelig, skal justeres, forlænges eller kan afsluttes før de seks måneder. For at sikre ledelsesmæssig kontinuitet og en forankring med de andre ressourcepædagoger vil du referere til lederen af det udgående ressourceteam (PPR) under Center for Dagtilbud og Skole.
 
Om dig
Som person er du tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat. Derudover:
 
  • Har du lyst og mod på at arbejde som beskrevet ovenfor
  • Arbejder du ud fra fokus på læringsmiljøerne og ikke på det enkelte barn
  • Er du opmærksom på børn og voksnes ressourcer, potentialer og muligheder
  • Har du relevant uddannelse og erfaring
  • Er du en god formidler og besidder du gode relationelle kompetencer
  • Besidder du viden om børn i udsatte positioner og/eller med særlige behov
  • Har du gode samarbejdsevner

Det praktiske
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn.
 
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2020 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 22. oktober 2020 om formiddagen.
 
Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte dagtilbudsleder Joel Moris på tlf.: 4452 5966 eller tværgående koordinator i det udgående ressourceteam/PPR Annette Genter Lohmann på tlf.: 5127 8397.
  
Vi oplever desværre, at vores automatisk generede mails kan have en tendens til at havne i spam-filteret hos modtageren, så hvis du ikke har hørt fra os, kan mailen måske findes der.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.