Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Retsassistent og barselsvikarer - Retten i Aarhus


Retten i Aarhus søger en uddannet kontorfunktionær til en fast stilling og to barselsvikariater.
 
Den faste stilling ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. april 2018.
 
Barselsvikariaterne forventes at vare mindst 7 måneder og ønskes besat fra 1. juni 2018 eller efter nærmere aftale.
 
Vi lægger stor vægt på trivsel og samarbejde. Vi lægger endvidere afgørende vægt på, at du kan yde en god service overfor borgerne, samt høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. 
 
Arbejdsområde:  
 
Som kontorfunktionær vil du komme til at arbejde med mange forskellige og spændende opgaver. Dit arbejde vil blive ansvarsfuldt og med kontakt til domstolens brugere. Vi forventer, at du varetager stillingen med stor selvstændighed.
 
Den faste stilling er placeret i Retsafdelingen. Din primære opgaver vil være at behandle straffesager, og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med dette fra Danmarks Domstole.
 
Barselsvikariaterne er placeret i Specialretsafdelingen. Dine opgaver vil bestå i behandling af skiftesager og/eller fogedsager, og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med dette fra Danmarks Domstole. Hvis du er uddannet notar, vil du eventuelt også kunne komme til at afholde notarforretninger.
 
Vi forventer, at ansætte en medarbejder, der:
 
• er kontoruddannet og god til dansk retsskrivning  
• er udadvendt og serviceminded  
• har lyst og evne til at lære nyt  
• kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarsbevidst  
• har et godt humør og samarbejdsevner  
• er positiv, engageret initiativrig og fleksibel 
• kan trives med et vist arbejdspres 
 
Vi er, sammen med de øvrige retter ved Danmarks Domstole, i gang med en omfattende digitalisering, og det vil derfor være en fordel, at du har flair for IT – især nyt IT og har lyst til at give dit aktive bidrag til denne digitalisering.    
 
Vi tilbyder:  
 
Spændende og ansvarsfulde arbejdsopgaver med sagsbehandling.  
 
Vi kan desuden tilbyde en travl og afvekslende hverdag, hvor den enkelte har mulighed for at arbejde meget selvstændigt. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og med en god og humørfyldt omgangstone.
 
Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål om at være en attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at arbejde målrettet med videndeling.   
 
Retten i Aarhus har i alt ca. 90 medarbejdere, heraf ca. 25 jurister, som er delt på to adresser. Retsafdelingen har kontorer på 2. sal i det nyrenoverede Tinghus på Vester Allé 10, hvor alle retssagerne også afvikles, og Specialretsafdelingen har lokaler i Kannikegade 16.
 
Vi har frugtordning, kaffeordning, massageordning og en fælles personaleforening.
 
Løn og ansættelsesforhold:  
 
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.   
 
Du indplaceres som retsassistent i løngruppe 2, sats II, hvor lønnen udgør 23.850,00 kr. pr. måned ekskl. evt. pension. Eventuelt kvalifikationstillæg forhandles individuelt under hensyntagen til dine kvalifikationer.   

 
Spørgsmål: 
 
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte administrationschef Mette Barslund på telefon 99 68 79 20. 
 
Du kan læse mere om Retten i Aarhus på rettens hjemmeside: www.domstol.dk/aarhus 

Hvordan skal du sende din ansøgning?
 
 
Ønsker du at søge stillingen, skal du sende din ansøgning elektronisk. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/aarhus under ”Job i Retten”. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside. 
 
Du skal vedhæfte CV, indscannet eksamensbevis, relevante udtalelser og et vellignende digitalt foto.  
 
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 22. februar 2018. 
 
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

INTERNATIONAL SALES MANAGER FOR LOGISTIC SYSTEMS

BEUMER Group A/S

Are you looking for a challenge and a way to make an impact in a global company? And do you have what it takes to strengthen our business and also reveal new customers? With BEUMER Group, you will be part of a growing family-owned company and a worl...
Indrykket:12. april 2018
Udløbsdato:6. juni 2018

Forstfuldmægtig til Naturstyrelsen Kronjylland

Naturstyrelsen

Har du mod på styring, administration og udvikling? Og har du lyst til at være en del af den daglige drift på en af Naturstyrelsens arealenheder? Opgaver og organisering Den lokale arealenhed med kontor på Fussingø vest for Randers skal have ny fors...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Medarbejdere med skatte- og regnskabsmæssig baggrund til udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling i den kommende Skattestyrelse, Horsens

Skatteområdet i SKAT

Har du en skatte- og regnskabsmæssig baggrund og vil du gerne have varierede arbejdsopgaver, hvor du både kommer med på udgående aktioner, foretager kontrolarbejde og varetager sagsbehandling? Så er du måske vores nye kollega i afdelingen Større Erh...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:3. maj 2018

Akademisk medarbejder søges til datamanagement og statistisk analyse 973540

Aarhus Universitet

Akademisk medarbejder søges til datamanagement og statistisk analyse ved registerbaserede kliniske studier Aarhus Universitet, Health, Institut for Klinisk Medicin, ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital ønsker at besætte én stilling som ak...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Project Portfolio Professional-1800014D

Vestas Wind System A/S

Would you like to make a positive difference towards our manufacturing sites? We are looking for a candidate, whom can grasp and execute quickly, hitting the ground running in terms of key project support to our organisation in Hammel. The position ...
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:2. maj 2018