Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Revisor

Nyt job i 2020? Vi vækster fortsat, og har brug for revisorer til vores kontor i København.

Vi søger revisorer med lidt, noget og meget erfaring til vores kontor i København – vi har mange opgaver, der skal løses, og uanset hvilket erfarings- og uddannelsesniveau du er på nu, kan vi give dig de udfordringer som du søger!

I tæt samarbejde med partner og i dialog med kunde og team, skal du – afhængig af dine kvalifikationer – være med til at løse vores kunders behov inden for revision og regnskab med hovedvægt på relateret rådgivning. Det kan være alt fra udarbejdelse af regnskab, anden regnskabsassistance, skatteopgørelser og rådgivning – men også opgaver indenfor due dilligence og køb & salg af virksomheder, omstruktureringer, generationsskifter, optimering af processer m.v. - for små, mellemstore og større ejerledede selskaber og koncerner.

Du vil arbejde med både danske og internationale kunder. Viser du engagement og er du motiveret, vil du hurtigt få mulighed for selvstændigt kundeansvar og alsidige arbejdsopgaver, der understøtter dit videre udviklings- og uddannelsesforløb.

Afhængig af hvilken stilling du søger, er kravene

  • At du har minimum 1 års praktisk revisionserfaring og i gang med HD
  • At du har minimum 4 års praktisk revisionserfaring og i gang med CMA
  • At du har minimum 7 års praktisk revisionserfaring og afsluttet cand.merc.aud. og måske i gang med SR-Akademiet med målsætning om at blive statsautoriseret revisor.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til CaseWare, og at du er rigtig god til at kommunikere på både engelsk og dansk - mundtligt og skriftligt.

Du er ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs på dine egne, kollegers, kunders og firmaets vegne. Du er uadvendt, nærværende og empatisk – har gode analytiske evner, og er vedholdende.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, kan vi til gengæld tilbyde
  • en karriere i en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • attraktive forhold, herunder en god lønpakke samt talrige faglige og sociale aktiviteter
  • nødvendig oplæring og videre uddannelse
  • og ikke mindst et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kollegaer
Det er vigtigt, at du bidrager til at fastholde og udbygge en god stemning, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder. Vi er en attraktiv revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde, hvilket betyder, at vi har øje for den enkeltes per­son­lige og faglige udvikling og hver enkelt kundes behov. Vi forventer til gengæld villighed og engagement til personlig og faglig udvikling.

Startdato: Efter aftale

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR chef Christina Bagge på mail job@dk.gt.com eller telefon 3527 5246. Ansøgninger sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle referencer – gerne som én samlet fil.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send den så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Grant Thornton er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med internationalt netværk, og er repræsenteret med mere end 50.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi ca. 250 medarbejdere og forventer at vokse yderligere inden for de nærmeste år. Vi har kontorer på Østerbro i København, i Hillerød samt i Viby Sjælland – alle steder danner charmerende og moderniserede bygninger rammen for arbejdsdagen. Vores primære forretningsområder er revision, økonomisk -og skattemæssig rådgivning til især ejer­ledede virksomheder i SMV-segmentet. Vi leverer skræddersyede løsninger tilpasset den enkelte kun­de og er i alle vores relationer drevet af det personlige engagement.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.