Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Revisor til anderledes revisionsfirma

Har du det bedst på en arbejdsplads, hvor dine kolleger er professionelle men også meget afslappede og nede på jorden?

”De fleste virksomheder siger, at de ikke er som alle andre, men jeg er ret sikker på, at vi faktisk skiller os ud fra branchen. Og så er vi ikke helt små men heller ikke et af de store revisionshuse,” fortæller leder Linnea.

Velkommen
Vi er et veletableret revisionsfirma med et team på 30 ansatte, der servicerer kunder inden for traditionelle sektorer som advokater, læger, tandlæger, psykologer, IT-konsulenter, engros-, handels-, medie- og håndværkervirksomheder samt øvrige selskaber. Herudover har vi igennem årene oparbejdet særligt kendskab til kunder inden for den sociale sektor og servicerer en del opholdssteder, botilbud og skoler.

Slips, skovmandsskjorte, flade sko eller høje hæle
”Her kommer du, som du er. Der er plads til alle typer, og vi er i forvejen en meget forskellig gruppe af kolleger. Og så er vi meget fleksible, og der er masser af muligheder for at have et liv ved siden af. Så vi er et atypisk firma i branchen.” – Linnea

Som revisor får du din egen kundeportefølje og ansvar for:

  • årsregnskaber og revision
  • direkte kundekontakt og rådgivning
  • budgetarbejde for kunderne inden for den sociale sektor
  • SKAT

Kurser, massage og god atmosfære
Alle medarbejdere deltager løbende i kurser og videreuddannelse, således at den faglige kvalitet sikres. Derudover har vi masser af sociale aktiviteter, afhængig af de restriktioner, vi alle lever under. Hver dag mødes vi rundt om frokostbordet og nyder den mad, vi får bragt udefra. Vi tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring samt mulighed for massage hver 14. dag.

Selvstændig og moden kollega

  • Det er et krav, at du har minimum 4 års erfaring fra en lignende stilling i revisionsbranchen
  • Du har højst sandsynligt en HD(R) eller tilsvarende
  • Du har erfaring med CaseWare og e-conomic
  • Du behersker det danske sprog såvel mundtligt som skriftligt, og du har et godt kendskab til IT, herunder Office-pakken
  • ”Vi leder efter en selvstændig revisor, der kan lide at have orden i sine ting, og som er fuld af godt humør. Du kan i hvert fald godt glæde dig til at blive en del af vores firma.” – Linnea

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte innea Weinreich på telefon 46 34 02 19 eller på e-mail lw@trekronerrevision.dk. Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, hvis vi finder den rette kandidat, før annoncen udløber.

Ansøgninger, der ikke er sendt via kappen "Send ansøgning", kommer ikke i betragtning til stillingen. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se mere på vores hjemmeside: www.trekronerrevision.dk


Se mere på vores ansøgersite: https://trekronerrevision.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.