Revisor til TimeVision
Spændende mulighed i revisions- og rådgivningsvirksomhed i vækst
Revisionshuset TimeVision er en del af TimeGruppen, der yder rådgivning til mere end 3000 virksomheder i dansk erhvervsliv inden for Revision & Skat, Forsikring & Pension, Investering og Jura. I TimeVision er der brug for endnu en dygtig kollega indenfor revision – og det er måske dig?
I tæt samarbejde med registrerede og statsautoriserede revisorer bliver du en vigtig brik i f.t. at servicere kunderne i TimeVision indenfor revision, skat og regnskab på tværs af forskellige brancher og ejerforhold i SMV-segmentet. Dine primære opgaver er:
- Revision og erklæringer.
- Årsrapporter og skatteopgørelser.
- Øvrig assistance hovedsageligt inden for skat, regnskab og moms.
- Ad hoc rådgivning.
Din proaktive rådgivning er med til at give dine kunder grundlaget for en sund virksomhedsdrift, og du møder dine kunder i øjenhøjde og skaber tillid gennem jeres konstruktive samarbejde, hvor ordentlighed, ærlighed og dialog er omdrejningspunktet. Du vil få tildelt din egen kundeportefølje tilpasset den erfaring, du bringer samt dine ønsker indenfor de overordnede givne rammer. Der vil være rig mulighed for at udfolde sig selvstændigt i rollen som revisor.
TimeVision er for dig, der elsker rollen som revisor, og som gerne vil være en del af en virksomhed, hvor du oplever nærhed og hjælpsomhed, men også hvor du mærker, at det ligger virksomheden på sinde, at medarbejdernes arbejds- og privatliv fungerer sammen.
Hvem er du?
Du har minimum 3 års erfaring med revision, regnskab og skat, og som person er du tillidsvækkende, ansvarsfuld og målrettet – både på dine egne, kollegaers, kundernes og firmaets vegne. Samtidig er du udadvendt, tillidsvækkende og god til at kommunikere, ligesom du er fleksibel og har et åbent og lyst mind-set.
I TimeVision lægges der vægt på at alle indgår i et uformelt og inspirerende samarbejde med gode kolleger, og derfor er det også vigtigt, at du er social og nærværende i forholdet til dine kolleger – men også dine kunder.
Er det tid til nye udfordringer på andre græsgange? Så send din ansøgning nu!
I ansættelsen hos TimeVision er der fokus på at støtte din fortsatte uddannelse, ligesom du tilbydes attraktive forhold – herunder en god lønpakke samt faglige og sociale aktiviteter. Når du er på kontoret, befinder du dig på Park Allé 295 i Brøndby, hvor det er nemt og frit at parkere.
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside her. Ansøgningerne læses løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Lone Køhn Bundgaard på telefon +45 2967 1539. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Om TimeVision:
Revisionshuset TimeVision, der i snart 70 år har fungeret som ”huslæge” for landets virksomheder, består af i alt 60 dygtige og engagerede kolleger, som lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og god trivsel. Omgangstonen er uformel og frisk. Det er vigtigt for os, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder – det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi er stolte af, og vor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og medindflydelse. Læs mere på www.timegruppen.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk