Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rigshospitalets nyretransplantationsafsnit søger sygeplejerske

Vi giver dig en tryg start som nyuddannet sygeplejerske med vores specialdesignede introprogram.

Ny i afdelingen: Som ny i vores afdeling bliver du tilbudt 6 ugers oplæring, hvor du ikke indgår i normeringen. Du får din egen mentor tilknyttet og du vil i den første måned følge mentor i både dag-, aften- og nattevagter. Til de nyuddannede tilbyder vi supervision. Målet med supervision er at skabe mulighed for refleksion, i overgangen fra studerende til nyuddannet sygeplejerske. Vi vil skabe en kultur, hvor der er plads til at stille spørgsmål og vise sin usikkerhed i et trygt forum. Yderligere kommer du til at følges med vores udviklingssygeplejerske i en dagvagt, efter din anden og fjerde måned. Med hende får du rig mulighed for vejledning, strukturering og refleksion under din stuegang. I starten af din ansættelse vil du også blive tilmeldt obligatoriske kurser så som, ”godt på vej i sygeplejen” ”hjerte lunge redning” ”brandkursus” ”forflytningskursus” og ”specialerelateret medicin” Som ny, har vi fokus på at passe på dig og klæde dig godt på til virket som sygeplejerske.

Et fagligt bredt speciale: I vores afdeling vil du få en stor viden indenfor nyresygdomme og nyretransplantation og du vil møde både den medicinske og kirurgiske patient. Vi plejer og behandler kroniske og akutte patienter med komplicerede nyresygdomme. Vi transplanterer ca. 90 patienter om året, både voksne og børn og hver fredag transplanterer vi fra levende donorer. Du vil blive grundigt oplært i at modtage til transplantation, så du kan tage imod både familietransplantationer og akutte transplantationer.

Et sted med humør og arbejdsglæde: Hos os står du aldrig alene. Vi arbejder i teams og har fokus på samarbejde. På afdelingen sættes trivsel højt, ved blandt andet at have trivselsuge, fælles fredagsfrokoster, sommer- og julefester og hvis man har lyst, har vi også et godt socialt samvær udenfor arbejdstid. God stemning er vigtig hos os, også i en til tider travl hverdag. Derfor vil du møde glade og engagerede kollegaer hos os.

Udvikling i fokus: Dine arbejdsopgaver hos os vil være stuegang, medicinadministrering og patientpleje. Da vi sætter faglighed og udvikling højt, har vi nøglepersoner i både transplantation, diabetes, rehabilitering, forflytning og ernæring. Nøglepersonerne arrangerer ofte temauger til stor gavn for kolleger. Yderligere kan vi tilbyde ”15 faglige minutter” 3 gange om ugen, af vores udviklingssygeplejerske. I vores afsnit bliver du yderligere tilbudt relevante kurser og temadage arrangeres løbende.

Stillingen er 37 timer og til besættelse 1. marts 2021 eller efter aftale.

Der er dog mulighed for individuelt at aftale et andet ugentligt timetal.

Vi arbejder i skiftende vagter, både dag-, aften- og nattevagter. Weekendarbejde er hver 3. weekend.

Ansøgningsfrist: 22. februar 2021

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Der gives yderligere et medicinsk tillæg på 8280kr. årligt til sygeplejersker på vores medicinske afdeling.

Har det vagt din interesse så kontakt afdelingssygeplejerske Rikke Kanding på 35457807 eller assisterende afdelingssygeplejerske Anita Evers på 35457806

Link til afdelingen: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominal/nefrologisk-klinik/Sider/default.aspx


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.