Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rigshospitalets onkologisk ambulatorium for patienter med brystkræft, team 1, søger 1 sygeplejerske til en 37 timers stilling, i et års vikariat med mulighed for forlængelse, fra 1/12-2020 eller efter aftale.

Ansøgere med onkologisk erfaring og kursus i håndtering af kemoterapi er ønskeligt men ikke et krav.

Vi er et stort velfungerende ambulatorium med høj faglighed, godt kollegaskab, arbejdsmiljø og mange års anciennitet blandt vores ansatte, med en bred repræsentation i alle aldersgrupper. Ens for os alle er, at vi brænder for arbejde fagligt omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen til patienterne.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet mødes hver morgen til undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team. Hver tirsdag mødes vi til tværfaglig konference.

Vi er opdelt i mindre spor. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og -læge således at patienterne ser færrest mulige personaler, når de er i forløb hos os. Patienterne indgår i forskellige protokoller, som led i at forbedre behandlingen til patienterne.

Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede og kan bla. fordele sig på følgende områder:

  • Sygepleje til kvinder og få mænd, der er opereret for brystkræft og som skal have efterbehandling i form af kemoterapi, antistofbehandling, eller anti-østrogenbehandling. Denne behandling er med til at helbrede hovedparten af patienterne. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Fokus vil her være afhjælpning af bivirkninger, den psyko- sociale omsorg og senere fokus på tilbagevending til hverdagslivet efter endt behandling.
  • Samarbejde med klinisk forsknings enhed ved protokollerede behandlinger
  • Sygepleje til patienter med tilbagefald af deres brystkræft, som enten får kemoterapi eller anti-hormonbehandling. Disse patienter kan have et forløb, der strækker sig over flere år. Sygeplejen til patienter er kompleks og kræver, at du som sygeplejerske kan mestre det kommunikative omkring den svært syge patient og kan inddrage de tværfaglige samarbejdspartnere, således at patient og pårørende oplever at få den nødvendig støtte.
  • Nogle behandlinger gives i grupper og her er undervisning og vejledning en del af sygeplejeopgaven.
  • Vurdering af og konsultationer med akutte patienter før evt. indlæggelse i sengeafdeling.
  • Telefonkonsultation med henvendelser fra vores patienter.
  • Administrativt arbejde i form af dokumentation, opfølgning på indgåede telefonopkald og koordinering af forløb herunder primærsektor og Palliative enheder, samt opgaver relateret til ansvarsposter.
Derudover arbejdes der i høj grad med at udvikle sygeplejen ud fra evidens, kliniske retningslinjer og de undersøgelser, der foretages lokalt og i nationalt regi. Vi arbejder i høj grad udviklingsorienteret og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner ift. deres kompetencer til gavn for eget afsnit og klinikken. Vi har ligeledes stor fokus på struktur og fælles retningslinjer.

Vi ønsker os en kollega der:

  • Har minimum 2 års klinisk erfaring
  • Er fagligt engageret og har erfaring med pleje og behandling af onkologiske patienter
  • Trives godt med at være i et afsnit, hvor patienten er omdrejningspunktet.
  • Arbejder udviklingsorienteret.
  • Arbejder struktureret og kan prioritere sin arbejdsdag
  • Arbejder selvstændigt og kan sparre og reflekterer i mindre teams
  • Evner at arbejde i og tillære sig nye it-systemer
  • Ønsker med sit engagement at medvirke til et godt arbejdsmiljø

Alle nye sygeplejersker får en oplæringsmakker og følger et struktureret introduktions- og oplæringsprogram tilpasset dine kompetencer. Vi kan garantere dygtige og engagerede kolleger, der er villige til at lære fra sig, og som vil tage godt imod dig og din viden og erfaringer. Du bliver en del af et ambulatorium, hvor vi prioriterer at lave sociale arrangementer.


Vi oplever et stort pres på vores fysiske rammer hvorfor vi begynder at have mere åbent om eftermiddagen.

Arbejdstiden er som udgangspunkt hverdage fra kl. 8-15.30 (weekend lukket). Der vil være vagter til kl. 17 ca. hver 2 uge, samt enkelte vagter til kl. 18.

Du er velkommen til at ringe og høre mere om stillingen hos: Afdelingssygeplejerske Ulla Breitenstein Mathiesen tlf. 35459809 eller ass. afdelingssygeplejerske Annia Windinge tlf. 35458063.

Ansøgningsfrist 19/10 2020 kl.8.00.
Samtaler forventes afholdt d.22/10 20.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.