Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Robust og handlekraftig pædagog søges til charmerende 6årig dreng med kromosomfejl og ADHD

Er du glad for udeliv og brænder du for at være en tæt støtte og en klippe til en skøn energisk dreng, der har brug for nære rammer og tæt struktur? Så er det måske dig vi søger til vores nye spændende stilling. Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov. Med denne stilling får du et job, hvor du får tæt kontakt til en dreng med brug for særlig støtte, og hvor dine pædagogiske færdigheder kan gøre en forskel.

Dette er en oplagt stilling, hvis du søger flexjob.



Aflastning parret med pædagogisk faglighed

Drengen har en 7:7 ordning hos sin mor og far og hjælpen foregår hos mor på Vesterbro hver anden uge. Drengen er født med en kromosomafvigelse, som betyder at han er væsentlig funktionsnedsat på stort set alle fronter. Han er for nyligt diagnosticeret med svær ADHD, samt søvn og sanse forstyrrelse. Han er en glad, men stærk og vedholdende 6-årig. Han kan tage fat i dig for at vise noget og er meget insisterende. Der kan være konfliktoptrappende situationer, hvis han ikke vil sidde i sin stol, ikke vil have sko på, eller vil have mere mad mm. Drengen har et sparsomt både impressivt og ekspressivt sprog og skal af den årsag følges, hjælpes og guides igennem hverdagen. Han har ingen fornemmelse for farer og kan rende uanfægtet ud på veje. Der kræves en årvågen opmærksomhed på ham. Han kan ikke koncentrere sig om aktiviteter i længere tid af gangen og er ofte verbal udtryksfuld med høje lyde.

Der skal forventes lettere hjælp ifht. personlig pleje.

Drengen går til hverdag i specialskole. Opgaven er at støtte og aktivere drengen i weekenderne hos mor, men deri skal der indregnes specialpædagogiske tiltag, idet familien ligeledes har brug for guidning til at tackle drengen i hverdagene, med eventuelle faglige måder og metoder målrettet arbejdet børn langt under levealder.

Drengen elsker at brænde krudt af udenfor og det vil derfor være at foretrække hvis du er glad for natur og frisk luft eller en cykeltur igennem København på familiens tandemcykel. Du skal formå at kunne aktivere og stimulere drengen fysisk, samtidig med at du har fokus på low arousal omkring ham



Arbejdstider og løn

Der er én ledig stilling. En fast stilling på 12 timer/mdr, som skal ligge hver anden weekend. Timerne er fleksible og dette betyder at vagter planlægges i samarbejde med mor. Der er løbende tæt kontakt og sparring mellem dig og din tilknyttede teamleder.



Forventninger til dig

For at kunne bestride stillingen skal du være i stand til at arbejde selvstændigt uden kollegialt fællesskab i dagligdagen. Som person er du imødekommende, positiv og reflekterende. Du er omsorgsfuld og i stand til at omsætte drengens udviklingsmål til konkret praksis. Erfaring med ADHD og sanseforstyrrelser er, at foretrække.

Du skal have respekt for, at din arbejdsplads også er et privat hjem, og at dette kræver gode tilpasningsevner.

Det er forventeligt at du kan se dig selv i stillingen i en længere periode, da det giver stabilitet i drengens og familiens hverdag.



Det som virksomheden tilbyder

Som ansat hos Olivia Danmark vil du indgå i et team med flere pædagoger og en fast teamleder. Der er gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på personalemødet hver anden måned, samt over internt journaliseringssystem.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og lønnen skal forhandles ud fra din erfaring og dine kvalifikationer.



Ansøgning og kontakt:

Vi ansætter snarest muligt og kalder løbende til samtale. Søger du stillingen, skal du gøres opmærksom på at du samtidig accepterer at ansøgning, samt cv må sendes videre til familien under rekrutteringsprocessen.

Vi ser frem til at høre fra dig.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.