Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rørvig Friskole søger en engageret lærer til 6./7.kl., er det dig?

Vi søger en lærer, som er engageret i arbejdet med børn og unge og kan varetage danskundervisning og klasselærerfunktion i lille overbygning (6./7.kl.) Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med en klasselærermakker omkring de to klasser og til at indgå i samarbejde med overbygningsteamet. Stillingen rummer dansk i både 6. og 7. kl., grundfag -emneorienteret undervisning på tværs af de to årgange sammen med makkeren, kreativt værkstedsfag samt enkelte støttelærertimer. Vi vægter, at din tilgang til eleverne er anerkendende, at din vinkel på faglig undervisning er kreativ og alsidig, og at du bakker op om lilleskolen som skoleform. Naturligvis skal du være fagligt funderet i dansk. Hvis du også kan undervise i matematik er det godt.

Ansættelsen er fra 1.1.2021 eller før om muligt. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest: søndag 22.11.2020 Ansættelsessamtaler: tirsdag 24.11.2020 fra kl. 14.30 Adresse: Rørvig Friskole, Søndervangsvej 43, 4581 Rørvig Mail adresse: info@rorvigfriskole.dk.

Skole profil Rørvig Friskole er Odsherreds eneste lilleskole med et pædagogisk, demokratisk værdigrundlag. Skoleforløbet afsluttes efter 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve. Vejen dertil må gerne gå ”ad Margueritruten”, som er utraditionel, kreativ, oplevelsesrig og betinget af et godt fællesskab mellem børn og voksne. En rejse, som hverken er længere eller kortere, bare smukkere for sjælen.

Dagligdagens fokus ligger på:

  • Boglig, kreativ og musisk undervisning, der udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer

  • Anerkendende fokus på den enkelte elev i det positive fællesskab

  • Elevernes livsduelighed, så de aktivt kan tage stilling til sig selv og deres omverden

  • Mod til at være sig selv i fællesskabet

  • RF som springbræt til de forskellige ungdomsuddannelser

Læs mere om Rørvig Friskole på: www.rorvigfriskole.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.