Rusmiddelteamet søger engageret Ungebehandler - GENOPSLAG

Rusmiddelteamet er Odsherred kommunes tilbud til borgere med stof og/eller alkoholmisbrug.

Teamet er et ambulant tilbud, der består af 10 erfarne og engagerede medarbejdere, hvoraf de to er ungebehandlere. Desværre har den ene valgt at søge nye udfordringer, så nu leder vi efter en ny medarbejder, der brænder for at hjælpe unge med rusmiddeludfordringer.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet 8 - 20 med én til to forskudte vagter, alt efter behovet i ungegruppen.
Ungegruppen er mellem 15 – 25 år. Mange af de unge har, ud over rusmiddelproblemer, ofte også massive sociale og/eller psykiske problemer, og ofte også psykiatriske lidelser, der ikke nødvendigvis er afdækkede.

Rusmiddelteamets ungebehandling er velfungerende, og hviler på en god faglig ballast, der blandt andet er udviklet efter deltagelse i Socialministeriets projekt Ung Rusmidler. Der er opbygget et godt og tæt samarbejde med kommunens andre ungeaktører, og der er stort fokus på løbende at vedligeholde dette.

Ungebehandleren skal stå for:

  • Individuelle behandlingsforløb med de unge
  • Inddragelse af den unges familie og netværk
  • Opsøgende arbejde, åben rådgivning og oplysning om rusmidler i relevante ungemiljøer
  • Gruppebehandling og drift af caféaften for de unge
  • Tæt samarbejde med andre aktører inden for ungeområdet.

Stillingen fordrer en bred vifte af kompetencer, da man både skal være god til at møde de unge i øjenhøjde, og samtidig kunne bære en behandlerolle, både individuelt og i gruppe, overfor unge hvis problemer ofte er komplekse.

Vi søger en kollega, der med sin attitude og umiddelbarhed har en god og uformel tilgang til de unge, men som også er i stand til at arbejde målrettet med at hjælpe de unge videre.

Læs job og kompetanceprofil her.

Vi regner med:

At du er uddannet inden for det social- eller sundhedsfaglige felt – gerne med en terapeutisk efteruddannelse

At du har en bred livs- og arbejdserfaring, og at du har god viden inden for relevante områder som blandt andet rusmidler og psykiatri

At du har stor interesse for, hvad der rører sig i af nyt i ungemiljøet

At du er energisk, humoristisk og god til at finde alternative tilgange til de unge

At du har situationsfornemmelse og har en ydmyg tilgang til de unge, deres netværk, og til vores samarbejdspartnere

At du er god til at finde veje ind i et godt og konstruktivt samarbejde

At du har mod på at opsøge og formidle

At du kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere din tid.

At du også kan håndtere og se værdien i god dokumentation

At du har kørekort

Til gengæld for alt dette får du:

Sparring med nogle garvede og engagerede kollegaer

Kollegaer hvis hjerter banker for at give målgruppen en god hjælp videre

Kollegaer som har en høj og bred faglighed, og som er kreative og ydmyge i deres tilgange til andre mennesker

Kollegaer, som har det sjovt og arbejdsomt sammen, og som brænder for udvikling af praksis

Løbende efteruddannelse og ekstern supervision

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 2018 0642, eller se mere på www.odsherred.dk/rusmiddelteamet.

Ansøgninger modtages kun via link til ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer. Der vil blive indhentet udvidet straffeattest og børneattest.

Odsherred kommune er røgfri arbejdsplads pr. 01.01.2021.

Forventet ansættelsesstart snarest muligt, men senest den 1. marts 2021.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.