Ringsted Musik- og Kulturskole søger en rytmisk klaverlærer med tiltrædelse pr. 1. marts 2022.
Du har de klaverfaglige kompetencer på plads og har gerne undervisningserfaring, og finder glæde ved at undervise såvel små som store elever på alle niveauer – og du har en bred og en åben tilgang til genrer og har også styr på det elektroniske felt, keyboards og brug af IT.
Vi tilbyder en ansættelse på 16/37 med soloundervisning i klaver/keyboard og undervisning på mindre hold fordelt på to undervisningsdage. Vi hører også meget gerne om, hvad du ellers kan byde ind med af kompetencer, og ser i øvrigt gode muligheder for udvidelse af ansættelsen på sigt.
Vi tilbyder et arbejde i gode fysiske rammer med 25 engagerede og imødekommende kolleger, der står klar til at samarbejde med dig om at udvikle Ringsted Musik- og Kulturskole til et skabende fællesskab for alle.
Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning i musik, billedkunst og animation, drama og dans i egne velindrettede lokaler – og i visse fag også ude på kommunens skoler, hvorfor mulighed for egen transport.
Med stillingen følger en række øvrige opgaver i form af forberedelse, koncerter, møder projekter mm. som aftales og planlægges en sæson frem. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for musikskolelærere.
Ansøgningsfrist er fredag d. 11. februar 2022. Samtaler afholdes uge 8.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Yderligere info ved henvendelse til:
Daglig leder Torsten Norup Baggesen
Tlf. 57 62 70 73/ 22 33 10 20
Mail: tba@ringsted.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk