Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sæsonmedarbejder til is, smoothie og mobile salgssteder under 18 år


Zoologisk Have København søger medarbejdere til at arbejde i perioden marts–oktober 2018 i flere af Zoos forskellige udsalgssteder heriblandt isbar, smoothie, spanskrør og mobile enheder.

Vi søger medarbejdere under 18 år (ansøgere over 18 år skal søge via link på zoo.dk) som har lyst til en travl arbejdsplads, hvor godt humør går hånd i hånd med seriøsitet og engagement. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og effektivt, samtidig med at du yder en høj service med et smil på læben.

Passer ovenstående på dig, kan vi tilbyde en spændende arbejdsplads med:

  • mange friske kollegaer og glade gæster i spændende omgivelser
  • oplæring og information om Zoo, hvor noget foregår via E-learning og noget som sidemandsoplæring
  • arbejdstider, der følger sæsonen med mest weekendarbejde, ca. 10 timer om ugen frem til skolernes sommerferie og derfra op til 20-37 timer om ugen. Vi forsøger at tilpasse vagtplanen til den enkelte inden for nogle rammer, som vi sætter op
  • løn og vilkår efter overenskomst med Horesta og 3F

  • Vi forventer, at du:
  • er serviceminded samt kan holde gejsten oppe, især i travle situationer
  • er udadvendt, og frisk på at dyrke mersalget
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • er lærenem og ikke bange for spørge, hvis du er i tvivl
  • er en god teamplayer, der arbejder godt sammen med andre
  • er velsoigneret og vil fremvise straffeattest
  • kan arbejde 8-30 timer om ugen fordelt på hverdage og weekender, afhængigt af sæsonen, og ikke har planlagt ferie af længere varighed i sommerperioden
  • har eller er villig til at tage et hygiejnecertifikat via E-learning.

  • De ansøgere vi udvælger, vil først blive ringet op, med henblik på en kort samtale, og går det godt, vil man dernæst blive inviteret til en fælles infoaften, efterfulgt af en personlig samtale. Disse infoaftener afholdes hhv. i februar for arbejdsstart i marts og i april for start i maj/juni.

    Vi lukker for ansøgninger når vi har modtaget et passende antal.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her