Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til Beskæftigelsesafdelingen, Sektion Ydelse

Sektion Ydelse er en velfungerende sektion under beskæftigelsesafdelingen, hvor vi går engageret til opgaverne. Omgangstonen er uformel og dialogbaseret. Brænder du for at yde en professionel betjening til borgere og virksomheder og har du stærke administrative kompetencer, kan du blive vores nye medarbejder.

Vi søger
En kollega, der selvstændigt kan varetage sagsbehandling og udbetaling af revalideringsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Du skal være dygtig til at tolke lovstof, samt ikke mindst god til at formidle dette til borgere og virksomheder på en letforståelig måde. Da opgaverne indebærer en del beregninger, vil god økonomisk forståelse være et krav.

Vi forventer en engageret og serviceminded tilgang til både borgere, virksomheder og kollegaer. Du skal besidde en vis robusthed, da vi godt kan møde frustrerede borgere, men du skal selv i de situationer have overblik og overskud til at blive ved med at levere en professionel og venlig indsats.

Vi er en afdeling, hvor forandringer er en almindelig driftsopgave, så vi er altid i bevægelse. Vi har stort fokus på digitalisering og arbejder hele tiden med at optimere vores arbejdsgange. Du skal derfor være forandringsparat og fleksibel.

Om os
Der er i øjeblikket seks medarbejdere i den gruppe, der arbejder med blandt andet udbetaling af revalideringsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Herudover løses også en række andre opgaver i gruppen. Du bliver desuden en del af en sektion med 17 engagerede og dygtige kollegaer, som arbejder med andre ydelser inden for beskæftigelsesområdet.

Fra hele beskæftigelsesafdelingen får du nogle engagerede, hjælpsomme og erfarne kolleger, som vi i det daglige arbejde har et tæt samarbejde med. Vi har fokus på udvikling og vil gerne være på forkant med forandringer – og denne udvikling vil du blive en del af. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi vægter samarbejde og faglig sparring højt. Hos os er det vigtigt, at der i en travl hverdag også er plads til fællesskab og humør

Vi søger en kollega, der

  • Har erfaring fra lignende stilling
  • Har lyst og evne til at yde en professionel betjening, både personligt og telefonisk
  • Har økonomisk forståelse
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Har gode it-kompetencer
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer

Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. april.

Løn- og ansættelsesvilkår
sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfristen
er mandag den 17. februar kl. 8.00.

Det forventes, at samtaler vil blive afholdt den 26. februar.

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte sektionsleder Susanne Kromann på 21 80 37 64.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.