Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til Løbende forsørgelse under Borgerservice og ydelser.

Borgerservice og ydelser har en ledig stilling i vor ydelsesgruppe, Løbende forsørgelse. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2018.
 

Gruppen består af 10 medarbejdere og er den ene af de 4 grupper som Borgerservice og ydelser består af. De andre 3 er Borgerservice, Telefonomstilling og Enkeltydelser. Borgerservice og ydelser er et team under Center for Job, Uddannelse og Rekruttering.
 

Du vil primært skulle arbejde med bevilling af ressourceforløbsydelse, jf. Aktivlovens §§ 68 og 69. Herudover sagsbehandler gruppen ansøgninger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, revalidering, ledighedsydelse, sygedagpenge og engangshjælp.

Som medarbejder i Løbende forsørgelse vil du blive en del af en gruppe erfarne medarbejdere, som sætter faglighed højt og løbende videndeler om sagerne.

Du vil modtage sidemandsoplæring og relevant undervisning i regler og fagsystemer ifm. ansættelsen. Dog er kendskab til området en forudsætning.
 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med tungere sagsbehandling indenfor et myndighedsområde
  • Har flair for tal, beregninger og lovgivning
  • Kan se dig selv arbejde på det sociale område og har den robusthed det kræver
  • Er positiv og afbalanceret af natur
  • Er rutineret IT-bruger og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer

Vi tilbyder dig:

  • En mulighed for at få erfaring på et tungt myndighedsområde
  • En arbejdsplads med en venlig og uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed og kollegial omsorg er en naurlig ting

Job, Uddannelse og Rekruttering
Job, Uddannelse og Rekruttering prioriterer en rummelig og åben arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet og plads til forskelligheder. Mangfoldighed ser centeret som en styrke, og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige personlighed og evner.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering er et center, der rummer arbejdsopgaver som borgerservice, sagsbehandling, kontakt til virksomheder, beskæftigelsestilbud, projekter mm.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.


Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest søndag den 22. april 2018
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. april.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Borgerservice og ydelser, Pernille Wedel, 56921212


Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.
På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.


Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her