Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til Mindre erhvervsvirksomheder i den kommende Skattestyrelse

Har du lyst til at være med til at sikre, at mindre selvstændigt erhvervsdrivende får en årsopgørelse? Og har du samtidig lyst til at blive en del af en myndighed, som sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund? Så ser vi frem til at høre fra dig.  
 
Spændende opgaver  
Din arbejdsdag vil indbefatte af en bred vifte af opgaver, som består i at sikre, at selvstændige erhvervsdrivende får en årsopgørelse. Selvstændigt erhvervsdrivende som ikke selvangiver, skal modtage en årsopgørelse baseret på et skøn fra SKAT. 
 
Endvidere vil du kunne komme til at arbejde med sager, hvor selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at ændre deres tidligere selvangivelser.  
 
Holdspiller med stor faglighed  
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, men det er en fordel, hvis du har en skattemæssig baggrund, eksempelvis SKATs fuldmægtiguddannelse eller lignende, men vigtigst er, at du har lyst til og interesse for at engagere dig i de mange facetter og udfordringer, som arbejdet giver.   
 
Vi forventer, at du:  

  • kan lide at have travlt 
  • kan tænke i helheder 
  • kan trives med store sagsmængder 
  • kan prioritere dine arbejdsopgaver  
  • har gode samarbejdsevner og gerne deler din viden med andre  
  • har gode kommunikationsevner og udtrykker dig klart og præcist i skrift og tale 
  • har mod på at kontakte, gå i dialog med og vejlede skatteyderen til brug af tast-selv   
 
Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har kendskab til beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende samt forståelse for sammenhængen i en årsopgørelse/årsopgørelsesprocessen.  
 
Din nye arbejdsplads  
Opgaverne, du skal være med til at løse, hører organisatorisk til i den kommende Skattestyrelse. Driftsenheden er p.t. på 26 medarbejdere, og du vil blive en del af et team på 10 kolleger, som foretager fejlrettelser, skønsmæssige ansættelser på overskud og andre ad hoc opgaver.  
 
Du kan se frem til at blive en del af en spændende og travl arbejdsplads. Vi er fagligt stolte – og det med god grund. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet og er dermed en vigtig del af skatteforvaltningens primære opgaver, som er at sikre fundamentet for finansiering af det danske samfund. Vi har travlt. Vi løfter i flok, og vi har det landsdækkende ansvar for at udføre disse opgaver. Du vil altid være omgivet af gode kolleger, og vi har en uhøjtidelig omgangstone.   
 
Ansøgning og kontakt   
Send senest 4. marts 2018 din ansøgning med CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen”. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Klaus Sørensen på telefon 72 38 11 36 eller Dorthe L. Nielsen på telefon 72 38 90 90. 
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse snarest muligt.    
 
Arbejdsstedet er indtil videre Helgeshøj Allé 9, 2630 Høje Taastrup. Fra 4. kvartal 2019 ændres arbejdsstedet til Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg. 
 
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.   
 
Om Skattestyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.   
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her