Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til pensions- og boligområdet

Har du kendskab til sagsbehandlingen på pensionsområdet og boliglånsområdet, og har du en høj faglig standard? Kan du træde ind i et travlt team, som arbejder med flere lovområder, hvor der er fokus på service til borgerne og på at få tingene til at fungere, samtidig med at alle trives? Så er det måske dig, vi søger!

Vi er ved at lægge to områder sammen og søger i den forbindelse en ny kollega, som kan tiltræde pr. 1. juni 2018 eller snarest derefter.    
 
Hvem er vi
Vi er 19 sagsbehandlere i Borgerservice Back, som arbejder med forskellige fagområder. Heraf kommer fire sagsbehandlere til at arbejde med pensions- og boliglånsområdet. Arbejdsopgaverne vil bestå i administration af pensioner, behandling af ansøgninger om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg, ansøgninger om indskudslån og ansøgninger om enkeltydeler efter Aktivloven til bl.a. depositum, samt den løbende sagsbehandling på områderne.  
 
Der vil være hyppig kontakt til borgerne - både via telefonen og ved personlige henvendelser.  
 
Hvem er du  
Vi forventer, at du:
  • er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration, socialrådgiver eller socialformidler
  • er fortrolig med sagsbehandling og har erfaring på minimum et af områderne
  • måske har kendskab til KMD-aktiv, KMD-pension og/eller KMD-boliglån
  • er parat til at træde ind i et team, hvor der er fælles ansvar for løsning af opgaverne, og hvor man giver hinanden en hånd, når der er travlhed.     
Løn og ansættelsesvilkår   
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. juni 2018. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.       
 
Vil du vide mere    
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler på pensionsområdet Jette Lind Halkjær på tlf. 64 74 73 04 eller sagsbehandlere på boligområdet Else Clausen på tlf. 64 74 73 06 eller Randi Holm Vilhelmsen på tlf. 64 74 73 26. 
 
Samtaler forventes afholdt 30. april 2018.    
 
Vi glæder os til at høre fra dig!


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her