Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til Team Jobafklaringsforløb - barselsvikariat

Jobcenter Aabenraa søger en barselsvikar til Team Jobafklaringsforløb 
 
Vi søger en barselsvikar som koordinerende sagsbehandler til Team Jobafklaringsforløb, som varetager indsatsen for sygemeldte, som er overgået til jobafklaringsforløb. Teamet er organiseret i kontoret Job og Fastholdelse, hvor der p.t. er ansat 72 medarbejdere.  
 
Har du lyst til at arbejde i et Jobcenter, hvor udvikling, engagement og faglig kvalitet er i centrum? Kan du arbejde målrettet med socialfaglige vurderinger og indsatsplaner i den rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Ønsker du at arbejde indenfor et område, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så er denne ledige stilling måske noget for dig. 
 
Kontoret Job og Fastholdelse administrerer indsatsen for: 
  • Sygedagpenge og jobafklaringsforløb 
  • Job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Revalidering 
  • Borgere uden forsørgelse 
  • Ressourceforløb 
Kontoret er opdelt i 7 teams: 
  • Team Tidlig Indsats og Specialteam (for sygemeldte) 
  • Team Jobafklaringsforløb 
  • Team ressourceforløb og borgere uden forsørgelse 
  • Team for Visitation, job- og uddannelsesparate 
  • Team Koordinerende Unge Indsats 
  • Team Jobfokus 
  • Administrationsteam og revalidering 
To rehabiliteringsteams er ligeledes organiseret i kontoret Job og Fastholdelse. 
 
Til sygedagpengeindsatsen og jobafklaringsforløb er tilknyttet en faglig koordinator, som er uddannet jurist. 
 
Vi har en travl hverdag med mange borgerhenvendelser, derfor skal du ikke være bange for at tage fat, og til tider have rigtig mange bolde i luften. 
 
Indsatsen styres med et max. antal sager pr. sagsbehandler, som skal sikre progressiv og effektiv sagsbehandling i den hurtigste tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom. 
 
Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og lægger vægt på at forbinde den gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater. Indsatsen består også af tværfagligt samarbejde med andre kontorer/forvaltninger, både i den ordinære indsats og i rehabiliteringsindsatsen. 
 
Vi forventer, at du: 
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund 
  • Har et grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med sagsbehandling indenfor sygedagpengeområdet. 
  • Har gode administrative evner, herunder en systematisk og progressiv tilgang til sagsarbejdet. 
  • Har erfaring med sagsbehandlingssystemer og journalisering. Jobcenter Aabenraa arbejder i KMD Opera 
  • Evner at arbejde målrettet med det aktive jobafklaringsforløb, med fokus på uarbejdsdygtighed 
  • Er indstillet på at arbejde i et Jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats 
  • Har gode kommunikative evner og lyst til at varetage myndighedsopgaver 
  • Er robust og humørfyldt 
  • Kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag 
Dine opgaver bliver:  
  • Koordinerende sagsbehandler på jobafklaringsforløb 
  • Udarbejdelse af den forberedende rehabiliteringsplan og mødeleder i egne sager på rehabiliteringsmøder 
  • Opfølgning / samtaler og fokus på det aktive jobafklaringsforløb 
  • Vurdering af uarbejdsdygtighed efter § 7 i sygedagpengeloven 
  • Samarbejde med Fastholdelsesteam – herunder konsulenten for hjælpemidler, personlig assistance m.m. 
  • Tværfagligt teamsamarbejde 
Jobcentrets vision: 
”Vores jobcenter” danner rammen om et fagligt miljø, hvor kvalitet, effektivitet, engagement og sammenhæng i det, vi gør, er nøgleord, som afspejles i en professionel og venlig betjening af både borgere, virksomheder og det politiske system. 
 
Vores vigtigste værdier:  
  • Vi er ét jobcenter  
  • Vi siger hvad vi gør og gør hvad vi siger  
  • Ledelsen er rollemodel for loyalitet i forhold til de til enhver tid trufne beslutninger  
  • Vi viser respekt for hinanden både som mennesker og som kollegaer  
  • Vi respekterer borgernes og virksomhedernes individuelle behov  
  • Vi opstiller mål og dokumenterer effekterne 
Du vil referere til kontorlederen af Job og Fastholdelse.
 
Vi tilbyder dig:  
  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at yde en socialfaglig og helhedsorienteret indsats for sygemeldte borgere 
  • Et udfordrende arbejdsrum med handlefrihed og dygtige kollegaer  
  • Gode ansættelsesvilkår med fokus på et sundt arbejdsmiljø, og har mange forskellige tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter til alle kommunens ansatte.
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge i en begivenhedsansættelse (barselsvikariat). Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. april 2018. 
 
For flere oplysninger
 
For flere oplysninger kan du kontakte:
  • Kontorleder for Job og Fastholdelse, Helle Hockerup, på tlf. 73 76 81 04 eller på mail hhoc@aabenraa.dk 
  • Teamkoordinator Jette Roesgaard Hansen, på tlf. 73 76 75 57 eller mail jrha@aabenraa.dk 
Ansøgningsfrist
Søndag den 18. februar 2018. Ansøgningen sendes via linket.
 
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. februar 2018. I ansættelsessamtalen deltager kontorleder, fagkoordinator, teamkoordinator og en sagsbehandler fra Team Jobafklaringsforløb. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her