Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler til vejmyndigheden

Bornholm er inde i en positiv udvikling, som blandt andet betyder, at der er stor fokus på udvikling af vores byer i relation til parkeringsstrategier, trafiksikkerhed og helhedsplaner. De bornholmske veje og stier er desuden helt centrale i forhold til øens turismestrategi og generelle samfundsmæssige udvikling.

En af vores ansatte har efter mange års ansættelse valgt at gå på pension og vi søger derfor en medarbejder til at indgå som administrativ medarbejder i vejmyndighedsteamet. Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne kombineret med erfaring fra det administrative område. Erfaring inden for en politisk styret organisation vil være en fordel. Vi har en stilling som sagsbehandler til besættelse den 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en uddannelse indenfor det administrative område, eventuelt som teknisk designer
  • har erfaring som sagsbehandler indenfor administration
  • har gode evner for tydelig kommunikation i skrift og tale

Center for Natur, Miljø og Fritid er en lille og dynamisk organisation, som er i gang med at skabe fremtidens Bornholm. Vores medarbejdere er ikke bare myndighedspersoner, men facilitatorer i åben dialog med borgere og virksomheder. Vi er i en spændende proces over de næste år, som kræver medarbejdere, der er innovative og dygtige til at udvikle processer og parate til dialog.

Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende, kreativ og engageret arbejdsplads med mange forskellige faglige udfordringer
  • et job hvor du, sammen med de øvrige kolleger i teamet, har store muligheder for selv at præge opgaverne
  • en høj grad af uddelegering af ansvar samt en god og uformel omgangstone
  • dygtige og engagerede kolleger, der sætter trivsel på arbejdspladsen højt
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et arbejdsmiljø, hvor vi er fleksible, hjælper hinanden, og hvor vi løbende udfordrer hinanden og lærer på jobbet, samtidig med at vi har det sjovt sammen

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-06-2021.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 02-05-2021. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 11-05-2021
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Ginnerskov Hansen på 56922221 eller 24373651.
 

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads
Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.