Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandlere til international selskabsskat og analyse i Store Selskaber i Skattestyrelsen i Århus

Vil du arbejde med udfordrende og komplekse opgaver, inden for international selskabsskat og analyse, der vedrører store selskaber og koncerner? Har du en faglig viden og interesse for selskabsskat, særligt international selskabsskat, så har du muligheden for at blive en del af et nyoprettet kontor, som er en del af det nye internationale selskabsskattecenter i Århus.

Kontoret - International selskabsskat og analyse
Kontoret skal varetage problemstillinger omkring international selskabsskat. Det er kontorets hovedopgave at lave kontrol og vejledning af de største selskaber med særlig fokus på international selskabsbeskatning, herunder kontrol i relation til Agressive Tax Planning.

Derudover skal kontoret lave forskellige analyser og dataudsøgninger vedrørende international selskabsskat og gøre disse tilgængelige for alle enhederne i afdelingen. Kontoret skal herved sikre, at de oplysninger som Skattestyrelsen modtager fra fx andre landes skattemyndigheder, virksomheder og rådgivere samles op, analyseres og udnyttes i kontrolarbejdet.

Kontoret skal medvirke til at lave en koordineret indsats på tværs af de forskellige fagområder i Store Selskaber. Kontoret vil skulle forestå aktuel undervisning samt deltage i både nationale og internationale samarbejder, vidensdelingsfora samt kompetencegrupper.

Det nyetablerede kontor fyldt med pioneerånd vil have fokus på at skabe et fagligt og udviklende miljø bestående af engagerede og kompetente medarbejdere, som vil indgå i teamet med en humoristisk og uformel omgangstone.

Dine opgaver

  • Kontrol af selskabsskat for store selskaber og koncerner med særlig fokus på international selskabsbeskatning
  • Foretage analyser af skattemæssige transaktioner og ”set up” til brug for kontrolarbejdet
Dine kompetencer
Du er fagligt velfunderet med en videregående uddannelse som f.eks. cand. merc. aud., cand. merc.jur., cand. oecon eller tilsvarende, gerne kombineret med relevant erhvervserfaring. Du kan også være nyuddannet med lyst til at anvende din teoretiske viden i det praktiske kontrol- og analysearbejde. Du har en stærk faglig viden om selskabsskat og international selskabsskat. Herudover gode analytiske evner samt revisions- og regnskabsmæssige kvalifikationer.

Du får en stor kontaktflade og vil også skulle samarbejde med enhederne i Store Selskaber, enheder på tværs af Skattestyrelsen samt rådgivere og skatteansvarlige for de største selskaber i landet. Det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og skabe relationer, samt at du kan deltage aktivt med sparring.

Du er interesseret i at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde. Du skal have evnen og viljen til at sætte dig ind i et globaliseret skatteområde, der er under konstant udvikling og forandring. Vi forventer, at du har et godt drive, er ansvarlig og kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Om afdelingen Store selskaber
Afdelingen Store Selskaber, som kontoret kommer til at være en del af, er organisatorisk placeret under fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen. I Store Selskaber arbejder vi med de ca. 10.000 største selskaber i Danmark. Vi har ansvaret for virksomhedernes skattebetaling og det omfatter flere speciale-områder.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 19. oktober 2020. Spørgsmål besvares gerne af fungerende kontorchef Mette Kirkelund Bentsen på telefon 72 38 34 87. Vi holder løbende samtaler i uge 44. Der kan evt. indgå en logisk test og en personprofil i rekrutteringsprocessen. Der bliver indhentet referencer og straffeattest inden ansættelse.

Tiltrædelse snarest muligt og senest pr. 1. januar 2021.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Slet Parkvej 1 – 3, 8310 Tranbjerg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.