Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandlere til ungeområdet i Borgercenter Handicap

Borgercenter Handicaps ungeområde søger to dygtige sagsbehandlere  
 
Ungeområdet i Borgercenter Handicap søger dygtige sagsbehandlere på et myndighedsområde, hvor vi har fokus på, at unge med handicap får den rådgivning og hjælp, de har behov for og ret til.  
 
I Borgercenter Handicap har vi etableret et ungeområde for at sikre en god overgang i de indsatser, vi yder fra barn til voksen. Her har vi fokus på den unges behov og på at yde en helhedsorienteret og forebyggende indsats, så den unge og netværket er bedst muligt rustet til et voksenliv, hvor støtte gives efter en anden lovgivning end i opvækstårene.  
 
På ungeområdet er vi opdelt i to handicapfaglige teams, der er sammensat af 25 sagsbehandlere, der enten varetager sagsbehandlingen på børne- eller voksenområdet. Vi samarbejder tæt med de unge og deres familier på at skabe løsninger, der øger de unges livskvalitet og selvstændighed.  
 
Vi søger en sagsbehandler til børneområdet og en sagsbehandler til voksenområdet den 1. april 2018.  
 
Vi forventer at du 
  • Har en relevant uddannelse, som fx socialrådgiver   
  • Erfaring fra arbejde som sagsbehandler med børn eller voksne
  • Arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret  
  • Er god til, sammen med borgeren, at opstille klare mål for indsatsen  
  • Formår at samarbejde, internt såvel som eksternt, med kolleger, der har andre faglige baggrunde end dig selv og kan se styrken i det  
  • Kommunikerer klart og tydeligt ud fra rammerne i lovgivningen  
  • Er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation som er i løbende forandring  
Vi kan tilbyde dig
  • Engagerede, kreative og dygtige kollegaer i et ambitiøst team som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag   
  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling med meningsfulde opgaver
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En gruppe der er kendetegnet af godt humør 
  • En nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • Frokostordning, massageordning og sociale arrangementer
Stillingen er på 37 timer om ugen.
 
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Susie Marthin Kjeldsen på 2464 0835 eller områdechef Merete Lefeldt 2631 5137. 
 
Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. februar 2018.
Samtaler vil blive afholdt den 22. februar 2018. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her