Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sagsbehandler/vejleder til vejledningsteam i FOAs A-kasse, lokalenhed LFS (Landsforeningen for socialpædagoger

Til FOA’s A-kasse, lokalenhed LFS på Østerbro i København, søges en engageret og serviceminded sagsbehandler til vores vejledningsteam med tiltrædelse pr. 1. marts 2021.
 
Lokalenhedens medlemmer kommer fra et fagområde dækket af Landsforeningen for Socialpædagoger og 2 PMF-faggruppefagforeninger - ialt ca. 12.000 medlemmer som er beskæftiget bredt indenfor det pædagogiske arbejdsområde i Storkøbenhavn.
Vi har til huse i en charmerende ældre ejendom beliggende på Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø.
 
Kan du lide at have med mennesker at gøre?
Brænder du for at hjælpe og vejlede folk, der er kommet i den uheldige situation, at de har mistet deres arbejde, så er dette job måske noget for dig.
 
Om jobbet:
Du bliver en del af et vejlederteam med i alt 5 kolleger.
Opgaverne er alsidige, men er primært baseret på medlemskontakt.

Om jobbet og FOAs serviceløfter - bl.a.:

  • Afholdelse af lovpligtige rådighedssamtaler, CV-samtaler og fællessamtaler i jobcentrene
  • Sparring i forhold til jobplan, joblog og CV på Jobnet
  • Vejledning og rådgivning i mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og om kurser, efter- og videreuddannelse, samt evt. omskolingsmuligheder
  • Hjælp og inspiration i jobsøgningen. Evt. også lejlighedsvist indgå i andre servicetilbud, som vi kunne overveje at udbyde. FOA’s A-kasse er med i en forsøgsordning, hvor A-kassen har overtaget jobcentrets kontaktforløb i opsigelsesperioden og de første 3 måneders ledighed. Forsøget løber til udgangen af 2023.
  • Indgå i lokalenhedens medlemsbetjening på telefon
Vores ambition er, at vores medlemmer får en positiv oplevelse, hver gang de er i kontakt med os, og at de føler, at de får en kompetent vejledning, hvor vores faglighed og faglige indsigt gør en forskel.
Ud over dit daglige virke på vores kontor, skal du ligeledes deltage i fællessamtaler i de jobcentre, der er tilknyttet vores lokalafdeling på lige fod med dine kolleger.
I forbindelse med medlemskontakten vil der naturligvis være administrative opgaver, som skal dokumentere aktiviteterne. Derfor forventer vi også, at du er fortrolig med brugen af IT, og har flair for administrativt arbejde, da det også er en stor del af arbejdet.
Der er i LFS tradition for et tæt og frugtbart samarbejde imellem a-kassen og fagforeningen, der holder til på samme adresse.

Vi forventer, at du: 
  • Har erfaring med vejledning/sagsbehandling fra en a-kasse eller et jobcenter  
  • Er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation og kan formidle lovstof på en forståelig måde
  • Har respekt for og kan sætte dig ind i medlemmernes situation
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst - både når du arbejder selvstændigt og sammen med andre
  • Kan lide at tale i telefon med flair for den gode og konstruktive samtale
  • Eller som vi siger i FOA: Du er handlekraftig, inspirerende og hjælpsom
Det er en fordel hvis du:
  • Har kendskab til A-kasselovgivningen
  • Har viden om arbejdsmarked og uddannelse
Vi tilbyder:
Et job i organisation, hvor trivsel og arbejdsmiljø er i højsædet, og hvor der skal være en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.
  • 17 engagerede og dygtige kolleger, organiseret i tre team indenfor udbetaling, vejledning og medlemsadministration
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på godt humør og en glad arbejdsdag i et uformelt miljø med respekt for hinandens opgaver, og hvor vi kommer hinanden ved og kan arbejde på tværs.
  • Massage-, kantine-, frugt-og kaffeordning.
  • Oplæring i nødvendigt omfang. Evt. kollegial supervision.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst med en grundløn på løntrin 32 (KTO), kr. 29.826,92 månedligt med mulighed for forhandling af tillæg iht. Principperne for Ny Løn.
Der er tilknyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 14,91 %, fritvalgsordning på 1,65 % og et ferietillæg på 3 %. Vi har en 34 timers arbejdsuge excl. frokost, og vi optjener 7 ugers ferie.

Info og ansøgning:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte a-kasseleder Ole Wibroe på 4697 3067/3033 6404, hvor du også kan rekvirere vores ”virksomhedsplan”.

Ansøgning mærket ”sagsbehandler” sendes pr. mail til FOAs rekrutteringssystem senest torsdag den 14. januar 2021 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.