Sagsbehandling inden for et globaliseret område i vækst til den kommende Skattestyrelse

Har du lyst til at være med til at løfte en vigtig opgave og bidrage til, at vi hele tiden forbedrer vores opgaveløsning i en globaliseret verden, der er i stadig forandring? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Kompleks sagsbehandling
I Udland arbejder vi med sagsbehandling, vejledning og administration af skattepligtige borgere med udlandsforhold. Du vil komme til at arbejde med et bredt udsnit af vores opgaver fx behandling af genoptagelser, taksationer, besvarelse af borgerhenvendelse, tastning af selvangivelser etc.

Vi er ved at opbygge en fjerde driftsenhed. Vi er p.t. 60 medarbejdere, der arbejder sammen om at løse opgaverne, og vi har derfor et stærkt fagligt miljø. Vore nye kollegaer vil blive fordelt mellem de fire driftsheder.

Fagligt stærk og selvstændig
Det gælder for stillingerne, at det er vigtigt, at du har solide sagsbehandlerkompetencer, erfaring med personbeskatning og gerne udlandsbeskatning, samt at du har høj faglig viden om skatteområdet og et godt kendskab til de formelle skatte- og forvaltningsretlige regler. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være diplom i skat (- eller måske er du godt i gang med uddannelsen), en juridisk eller revisionsmæssig uddannelse på bachelor, kandidatniveau eller tilsvarende.

Dine gode kommunikative evner gør dig i stand til, at kommunikere med udgangspunkt i borgerens situation, både i skrift og i tale, på dansk, engelsk og gerne på tysk.

Fælles for alle stillinger er det, at du trives i og har lyst til at bidrage til et miljø, hvor gode samarbejdsevner samt vidensdeling vægtes højt.

Dit nye team
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på at kunne sparre med hinanden. Vi tilbyder desuden gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og der er således mulighed for formaliseret kompetenceudvikling som eksempelvis diplom- eller masterfag.

Vi sætter pris på at have et godt miljø – både fagligt og socialt. Vi har travlt men med respekt for balancen mellem arbejde og fritid. Teamet løfter i flok, når der er behov for det.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via nedenstående link ”Søg jobbet” inden ansøgningsfristens udløb 1. maj 2018.


Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Helgeshøj Alle 9, 2630 Taastrup.

Du er velkommen til at kontakte: funktionsleder Dorthe Hansen på telefon. 72 38 89 87 eller funktionsleder Jeannette Almfort på telefon 72 37 86 83, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Skattestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Struktureret og detaljestærk akademiker til intern styring

Digitaliseringsstyrelsen

København
Kan du skabe overblik over fremdrift i mål og milepæle? Er du skarp til at synliggøre udfordringer og mulige løsninger? Og har du mod på tværgående porteføljestyring i et stort kontor? Så har vi en spændende ledig stilling i Digitaliseringsstyrelsen...
Indrykket:16. marts 2018
Udløbsdato:26. april 2018

QuickImport søger akademisk medarbejder

QuickImport København NV

København
Er du vores nye kollega? QuickImport.dk er en online konsulentvirksomhed, der siden 2012 har rådgivet mange tusinde danskere i køb af bil i udlandet. Vi har tilladelse af SKAT til at beregne registreringsafgifter og opkræve betalinger på vegne af SK...
Indrykket:27. marts 2018
Udløbsdato:22. maj 2018

Projektmedarbejder til afsluttende implementering af nye intranetsider

Det Juridiske Fakultet

København
To måneders projektstilling på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til at færdiggøre implementering af universitetets nye koncept for intranettet målrettet studerende. Stillingen Stillingen er placeret i Uddannelsesservice i Team Studi...
Indrykket:30. marts 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Økonomer til udvikling og vedligeholdelse af datavarehus

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København
Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores statistiske datavarehus og vores statistikbank jobindsats.dk? Og kan du analysere og behandle store datamængder samt formidle disse på en på en let forståelig måde? Så har vi to spændende stilling...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:22. april 2018

Teknisk orienteret akademiker til medicoområdet i sektionen "Almen Medico Nord"

Center for It, Medico og Telefoni

København
Region Hovedstaden er i gang med en række projekter, der bl.a. omfatter opførelse af nye hospitaler og klinikker, effektivisering af driftsområdet og udvidelse opgradering af det medicotekniske apparatur. Dette medfører nye opgaver og en øget admini...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018