Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sales Manager

Udvidelse af markedsandele for kvalitetsbrand
Der opleves vækst i branchen,  hvorfor der er store fremtidige forventninger til Schmersals vækst på det danske marked. Som Sales Manager er du ansvarlig for de danske aktiviteter samt det danske team og refererer direkte til Managing Director for Schmersal Nordic. Din hovedopgave er, sammen med dit team, at udbygge den danske markedsandel af salg til eksisterende kundeportefølje samt aktivt at søge nye kundeemner til Schmersal.

Udvikling af markedet på kommercielt niveau
Med afsæt i de overordnede forretningsmæssige mål udvikler du Schmersals position i markedet via kundekontakt på et teknisk og kommercielt niveau. Du taler løsningsforslag med kunden og formår at formidle din rådgivning og service, så kunderne opfatter dig som deres primære sparrings- og samarbejdspartner. Kontraktforhandling, salg og rådgivning er nogle af de arbejdsopgaver, du vil møde i hverdagen, og for at lykkes i stillingen, er det nødvendigt, at du har solid gennemslagskraft og er aktivt kundesøgende. Der er naturligvis opbakning at hente fra koncernen.

Din baggrund  
Du har en relevant teknisk uddannelse, og muligvis er du ingeniør. Du har teknisk flair og erfaring med salg til industrien. Der er tale om en meget selvstændig stilling, hvor det kræves, at du forstår at styre og prioritere din egen indsats og teamets indsats over for kunderne og arbejdsopgaverne. Derfor er du målrettet og tilgår salget systematisk, struktureret og løsningsorienteret. Dit positive sind og gode humør er en naturlig del af din indstilling til det at være teamplayer. Du bliver ansvarlig for et mindre team, og det forventes, at du selv er drivende i de salgsfremmende aktiviteter. Det er ambitionen, at teamet skal vokse i takt med øget markedsandele og generelt vækst i det danske marked.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der alene beskæftiger sig med kvalitetsprodukter, hvor der organisatorisk er højt til loftet, og hvor beslutningsvejene er korte. Der er store muligheder for indflydelse samt personlig udvikling. Med stillingen følger en attraktiv lønpakke, der modsvarer de stillede krav.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-04587.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, konsulent Thorsten Andersen, på telefon 2271 2770.


Schmersal udvikler og producerer ca. 25.000 forskellige koblingsudstyr og styringsenheder til maskinsikkerhed, som giver sikre stop og beskytter både mennesker og maskiner. Schmersal koncernen er dermed en af verdens største leverandører af sikkerhedskoblingsanordninger. Med brancheekspertise og professionelle ydelser tilbydes systemløsninger til automatisering og sikkerhed af maskiner og udstyr. Mere end 1.800 ansatte i mere end 20 lande arbejder hver dag – i samarbejde med kunderne – for at sikre banebrydende sikkerhedsteknologiløsninger, der øger industriens arbejdsmiljø.

Schmersal er en tysk familieejet koncern med hovedkvarter i Wuppertal og med det officielle navn K. A. Schmersal Holding GmbH & Co. KG. Læse mere om Schmersal på www.schmersal.dk

 



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her